Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•198
NEDENES AMT
4. 5. Heglantl ovre og’ nedre. Udt. hcegqland. — a Heglande
DN. XII 170, 1437. Hegland DN. X 812, 1555.’ Heglanndt øvre og
nedre 1595.Vi,Va. Heggeland 1601. 1610. 1611. 1612. Øvre
Hegland 1668. Hegeland nordre 1668. Hegland øvre og nedre 1713.
Heggland, sms. med Trænavnet li e g g r m., Hæg. Samme Navn
ogsaa Holt GN. 40 og Aarnli GN. 65, 14.
5,9. Pytten. Udt. pytten.
Vistnok benævnt efter et nærliggende Tjern.
6. Aanebjør. Udt. anebjør. — Arneberrig 1668. Arneberg
1723.
Iste Sammensætningsled kan være enten Amar-, Gen. af Fuglenavnet
orn m., Ørn, da dette Ord meget ofte danner Sammensætning med Ord, der
betegner en Heide. Muligens kunde det ogsaa være Gen. af ,et af
Mandsnavnene Qrn eller Arni, eller maaske Gen. af Mandsnavnet A ni, se PnSt.
S. 7. Samme Navn under Aamli GN. 6.
6,5. Myliola. Udt. muihçla [my’hola\.
Oldn. y udt. i Sætersdalen mere eller mindre tydelig diftongisk som
ui; Iste Led er saaledes my n., Myg. 2det Led er hola f., Hulning i
Jorden.
7. 8. Sordal nordre og sondre. Udt. sordal (ogsaa hort
so re-) !sordal, sö’redal], — Sorsdagh (!) DN. X 812, 1555.
Sorffue-dall 1601. 1610. 1612. " Søruedall 1611. Sordall St. S. 190.
Sorre-dall nordre 1668. Sorfuedall søndre 1668. Sorredahl nordre og
sondre 1723.
Gaarden ligger ved Udløbet af en Bæk. Navnets Iste Led kan maaske
være dennes Navn og isaafald rimeligvis beslægtet med Elvenavnstammen
Svarf- (Sver f-), se NE. S. 240. Vokallyden i Iste Stavelse er ikke den, som
svarer til oldnorsk ö (som i Sætersdalen udtales mere eller mindre diftongisk,
omtr. on), men den samme som i 2den Stavelse i GN. 6,5, som forlænget
gjerne noget diftongisk, ofte omtr. oå. Om Vokalsystemet i Sætersdalens,
særlig Valles, Maal, se Storm, Englische Philologie (1892) S. 257 og Amund
B. Larsen i Norvegia 1902 S. 72 f.
7, 3. Storoi. Udt. storåi [sto’r oi).
Diftongen øy udtales gjerne i Sætersdalen noget henimod ai; det i
Diftongen anvendte Tegn angiver en mere aaben Udtale end Tegnet o.
9. Tveit. Udt. tveit [tvait]. — Tuedenn 1595.Vi. Tuedden
1601. Thueden 1610. 1611. Tued 1668. Tved 1723.
Se Gjerstad GN. 40. Oldn. e i udt. i Sætersdalen henimod eller ganske
som ai.
10. 11. Heistein nordre og søndre. Udt. liai’sta (saa paa
Stedet; længere ude hei’ste og hei’stei) [liai’sta, hai’ste, haistai]. —
Hædhesthevn DN. IV 785,1514. Hedsteenn nordre og søndre 1595.Vi,Va.
Hedsteen 1601. Heedsteen 1610. 1611. 1612. Hæstein St. S. 186.
Hedsteen St. S. 190. Hedsteen nordre og sondre 1668. 1723.
I Elven Otra udenfor Gaarden ligger «Heisteinen» (O. K.). Det er
utvivlsomt dennes Navn, som er overført paa Gaarden, jfr. Høvaag GN. 52, 5
og Birkenes GN. 69. Stenen er en Kuliesten; dens Navn opfattes, som om
den er rullet ned ad Aassiden (fra «Heien»), altsaa *Heiöarsteinn;
denne Opfatning maa efter de ældste Skriftformer ialfald være gammel.
Beslægtet synes Navnet paa en ved Gaarden i Otra udløbende Elv Heisaaeu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
