Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. BYGLAND
(hvortil horer Navnene Heisdal og Heisvatn); lste Led i disse Navne
forudsætter vel et gammelt * H e i 8 s (* H e i z), afledet af h e i 8 r f., ligesom
Kinnz af kinn f., se NE. S. 126. (S. B.).
12. Moi. Udt. mål [mçi]. — Mov 1595.Vi. Moije 1601.
Moy 1610. Moye 1611. 1612. * Mov St. S’. 190. Moij 1668. Mov
1723.
* M 6 r m., Mo. Den nuværende Form er Dat. * M ö i. Samme Navn
Fjære GN. 39 og Hornnes GN. 24.
13. 14. Austad nordre og sondre. Udt. austa. — Oudstadt
nordre og sondre 1595.Vi,Vi- Vdstad 1601. 1610. 1611. 1612
Wdstad nordre og sondre 1668. Onstad nordre og sondre 1723. Se
Oplysningerne om Sognets Navn.
Navnet er sms. med Mandsnavnet A u 8 i eller et dermed sms.
Personnavn, se PnSt. S. 23. Saalydeiide Navn under Baas, Aamli GN. 66, og
Mykland GN. 18 og paa mange Steder ellers i Laudet.
13. 5. Sveestol. Udt. sviéstøil [sveestoil\.
Iste Led er vistnok Gen. af s v i 8 a f., Sted, som er ryddet ved
Afbrænding, se Indl. S. 80, eller af det dermed ligelydende Elvenavn, se NE.
S. 258.
14. Hillesgrø. Udt. hittisgrø [hi’llesJcré].
Matrikelens Navneform og den i NG. Mscr. opgivne Udtale forudsætter
et 2det Led -gro, det samme, som haves f. Ex. i Turtagrø i Lyster, hvilket
aabenbarlig sigter til Vegetationens Karakter og maaske formelt er det samme
som Grøda f. eller Grøde n. hos Aasen. Men rimeligvis beror dette ø paa
Misforstaaelse, og Navnet indeholder da i Virkeligheden -skri 8 a f., Skred,
Skredfure (eller i samme Betydning -s k r i 8 n.), se Indl. S. 76. Da lste
Sammensætningsled har 11, ikke dd, synes det opr. at have havt ld; det
kunde vel være Gen. af Mandsnavnet Hil dir eller af Hild ul fr, hvilke
Navne dels kjendes fra Island, dels fra Sverige og Danmark; i Norge
forekommer de kun i Stedsnavne. Jfr. PnSt, S. 130. 131.
15. Ose. Uclt. o si. — Osse DN. X 812, 1555. OujBe 1595. Vs.
1601. 1611. Ouß 1610. Ous St. S. 190. Ouse 1668. 1723.
Oss rn., Elvemunding. Det nuværende Navn er Dativen O s i.
16. Skaare. Udt. slid ri [sltori; enkelte Meddelere siger
-lid ri). — Skare 1611. Schaare 1668. 1723.
Rimeligvis skor f., i Flt.; dette Ord, som opr. betyder Indsnit, bruges
mest om Afsats, Flade, men ogsaa og det netop med Flt. svarende til oldn.
-i r som her, i Telemarken i Betydningen: Bækkeløb med Bakker paa begge
Sider, se Indl. S. 75. Da Ordet ogsaa i Sætersdalen bruges i den Betydning,
og Beliggenheden passer godt til den, er det formodentlig denne, som
forekommer i Gaardnavnet; jfr. under GN. 32, 3 Anmærkningen om Skoren. Jeg
tor dog ikke helt afvise Muligheden af, at det er Skaari, med opr. a, som
ev den rigtige Udtale; en Stamme med a, som kunde være mulig i
Stedsnavne, er Skaare eller Skaar m. (det sidstnævnte forekommer ogsaa som f.\
Ljaahug i Engen, Række af Ljaahug.
17. Kile. Udt. lcßli. — Kiile 1668. Kihle 1723.
Rimeligvis * K i 11 m., Nutidsformen af den gamle Dat. * K i 1 i. Gaarden
ligger ved en Kil af Kilefjorden (i Topdalsvasdraget).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
