Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’23. IVELAND
205
47. Præstegaard«!. — Underbrug Rortueed St. S. 189.
Biug-land 1668. Biuglands Præstegaard 1723.
48. Hamre. Udt. hammri. — Hamraiersberg 1595.Vi.
Ham-mersberigh 1601. Hammerßbierg 1610. 1612. Hammersborg St. S.
190. Hammersberrig 1668. Hammersberg 1723.
* H a m a r r, eller efter de ældre Vidnesbyrd *Hamarsberg. I
Steds-navne pleier ham ar r m. at betegne: steil Klippe, Bergvæg, se Indl. S. 53.
Bjerget, hvis Navn er overført paa Gaarden, har været benævnt efter en
saadan Bergvæg; senere er saa 1ste Led alene blevet brugt som Gaardnavn,
ligesom f. Ex. i B a r n a k a r 1 s r u ö, nu Baankall (Bd. II S 108) i Aker.
48. 2. Sorjordet. Udt. sø’jöri [sø’jöri].
49. Skjervrak. Udt. sjevvrälc [sjévvrah]. — Skerfrak DN.
IV 801, 1529. Skerruack DN.’ VII 836, 1559. Schierffuerack 1610.
1611. Schierveraek meel Brewold 1668. 1723.
Sidste Led maa være det ved Mykland GN. 2 omtalte rak n. Det
lste Led er sandsynligvis * S k e r f-, afledet af Stammen i Skarv n., nøgen
Fjeldgrnnd. Af en saadan Dannelse kommer det hyppige Elvenavn Skjerva,
se NE. S. 220 f. Gaardens Beliggenhed synes efter AK. at forudsætte en,
rigtignok ubetydelig, Bæk, hvorom dog intet er mig bekjendt, lste Leds
-r-er bortfaldet, fordi der kommer et r snart efter. Den forsaavidt forskjellige
Behandling i Forhold til Horverak, GN. 67, knude tyde paa, at der er nogen
Forskjel ved deres Dannelse.
50. Naaiies. Udt. nanes [tildels opgivet nanes]. — Naanes
DN. VII 836, 1559. Naannes 1595.Vi. Nannes 1601. Naanes 1610.
1(568. Naanæs 1723.
Sammensætningen Naanes forekommer efter Postadressebogeu ogsaa i
Avaldsnes. Det samme Forled Naa- haves ogsaa i Naavik paa Frosten, i
Naavandet i Aaseral, Sogndal og Snaasen. Ved Gaardnavnet paa Frosten
antager K. K. (Bd. XV S. 66), at det lste Led sandsynligvis er oldn n a r,
Folkesprogets Naae m., Dødning, Lig. Ved Naanes kan det samme være
Tilfældet, og Navnet mulig (paa Grund af faktiske Begivenheder eller nu
glemte Sagntræk) have nogen Sammenhæng med de gamle Stenmure, hvis
Levninger nu sees paa den anden Side af Sundet («Stenrøser» Kraft, Be
skrivelse over Kongeriget Norge 2. Udg. III S. 229), hvor efter Sagnet «Kong
Hane» faldt i et Slag mod Olav den hellige. — Dog kunde det maaske hellere
være opr. * Knu ane s, af ®Kniii som Navn for Fjeldet der, ligesom Naa
i Ullensvang BK. 80 a skrives i Knua, efter et saadant Fjeldnavn. (Magnus
Olsen).
51. 52. Lauvdal nordre og sondre. Udt. lauvdal. — af
Lau f dale DN. I 459, 1412. af Laupdale AB. 107. Loffdall DN. VII
836, 1559. Lioffdall nedre og ovre 1595.Vi,Vi- Lobdal 1601. 1611.
1612. Lobdal, Liobdal 1610. Lobdall nordre og søndre 1668.
Lobdahl nordre og sondre 1723.
Laufdalr, den løvrige Dal; se Søndeled GN. 35. Her gjør dog
Formen fra 1412 det usandsynligt, at Gaardnavnet skulde indeholde Elvenavn.
52. 5. Odden. Udt. odden.
53. Hage. Udt. ha’ge. — Haager 1595.Vi. Hagge 1601. 1611.
Haage 1610. Hauge 1668.’ Hage 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
