Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•206
NEDENES AMT
* H a g i m., Indhegning, Havnegang. Efter Dialektens Lydregler skulde
Formen kun antages opstaaet af en Form ’Haga, antagelig Ental udenfor
Nom.; af den sidstnævnte vilde komme Haji, ligesom Fællesnavnet heder
i Ental.
A A I» DALS SOGN.
Sognets Navn Aardal. Udt. ardal.
Ældre Navneformer: eccl. de Hardal PN. 24. [Ardal DN. XV
33, 1397], Ard alis k. DN. I 513, 142*. 542, 1434. Aurdal DN. I
546, 1436. Aardal DN. VII 493, 1486. Ardall, Ordall DN. XI 807,
1563. Ordall St. S. 192.
Navnet er nu ikke Gaardnavn, men formentlig er det en ældre Gaard
af dette Navn, som er bleven opdelt til GN. 57—63, der nu tilsammen kaldes
Græ’nnæ, Grænden, opr. vistnok Aardalsgrænden. Det lille Sidedalfore nær
Sammenløbet af Nordaaen og Ytteraaen kunde vel ikke omfatte mere end een
gammel Gaard, ligesom heller ikke de Sidedale, der nu kaldes Aaraksbø og
Hjordalsbø, jfr. under «Gamle Bygdenavne». Uagtet det forenede Lob af de
nævnte to Elve er meget kort, er det dog efter dette, Navnet er givet, idet
1 ste Led, a r, er Gen. Ent. af a f., Aa,
Aardals Kirke nævnes første Gang 1328.
Gaardenes Navne: 54. Langerak. Udt. langeralc. —
Longe-raek DN. XI 807, 1563. Lonngerack 1595.Vi. 1601. ’ Laneerach 1610.
1611. St. S. 186. 1668. 1723.
Navnets 2det Led maa være rak n. Iste Led synes allerede 1563
ligesom nu at have været udtalt med Vokalen aa. Formen Långerak med å
synes ikke at kunne forklares af en gammel Nominativform * L a n g a r a k (af
Adj. lan gr); Dialekten viser nemlig ellers liden Tilbøielighed til at forandre
a til aa foran ng, naar der ikke er u-Omlyd. Man kunde derfor formode, at
Navnets Iste Led skulde være et svagt bøiet Hunkjønsord * L a n g a,
saameget mere som der et Stykke østenfor Gaarden er et Stedsnavn Longebn,
en Sæter (dog ikke ved Langeraksaaen). NE. har imidlertid intet andet
Elve-navn af denne Stamme end det vistnok temmelig nye Langaaen; det betydelige
Langeraksvand, hvorfra Langerakselven kommer, har i Forhold til Bredden
heller ikke nogen stor Længde, ellers kunde vel et Navn som * L a n g r for
Vandet give Anledning til et Elvenavn * Langa. Iste Led er saaledes
rimeligvis alligevel Adj. 1 a n g r, og Langerak synes at forudsætte en gammel
Dativform * L o n g u r a k i. (S. B.).
55. Frøirak. Udt. fråirak [frtjiWak], — Froyrak DN. I 542,
1434. a Froyrake DN. IV 683, 1453.’ Froraeke 1595.Vi. Frørack
1601. 1612. Fiørach (1) St. S. 191. Frørack, Frøyrach 1723.
I NGHS. S. 212 opfatter O. E. Navnet som * F r ø y j a r-a k r, med en
ellers ukjendt Genitivform af Gudenavnet Frøyr som Iste Led og a kr in.
som 2det. Da der hverken 1434 eller 1453 skrives -akr, men kun -ak og
rak ellers maa erkjendes for et sikkert hjemlet, om end noget usikkert
forklaret Navneled, bør man hellere dele :!Frøy-rak, sms. med Gudenavnets
Stamme, eller * F r ø y j u-r a k, sms. med Gen. af Gudinden Frøyjas Navn;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
