Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•214
NEDENES AMT
navne, antager Flertalsform, jfr. Hosanger, N. Fjordn. S. 74, Haugsjaa Froland
GN. 63. Formelt kan Navnet vel kanske høre sammen med Verberne boka
og bauka i Betydningen: pladske, skvulpe (Magnus Olsen). Jfr. Elvenavnet
Bok- NE. S. 20. Af samme Rod er vistnok ogsaa Baukaal og Bauker Bd.
IV, 1 S. 134 og 190. (S. B.).
14,4. Gjuvet. Udt. jü’vi.
Bestemt Form af Gjuv, oldu. g 1 j ü f r n., Fjeldkløft, især en, hvori der
gaar en Elv, se Indl. S. 51. Gaardnavnet bruges ogsaa i Dativ og tildels
ogsaa i Flertalsformerne.
14,6. Kroen. Udt. ler one.
Bestemt Form af k r ö, Sideform af krå f., Vraa,
15. Gjerdene. Udt. jdrinne, Dat. j&rö. — Giorde 1612.
Gierdenn 1601. 1610. 1611. Giorde 1612. Gierde i Byeklebø St.
St. 182. Gierden 1668. 1728.
Udtaleformerne svarer saa korrekt, som det er muligt, mod oldn.
*Jaröirnar og dets Dat. * J o r ö u n u m, Flt. af j o r S f., som meget
hyppig bruges i Betydningen Jordstykke, Jordeiendom. At Navnet altid
harværet skrevet, som om det var oldn. geröi n., Jorde, kan ikke opveie dette,
thi dette Ord vilde have havt ganske andre Bøiningsformer.
16. Stavenes. Udt. stavenes. — Staffuenes 1595.Va- 1601.
1610. 1611. St. S. 175. 1668. Stavenæs 1723.
Om stafr m., Stav, Stok, som lste Led i Stedsnavne se Indl. S. 78.
Jeg har ikke Anledning til at danne mig en Mening om, enten Stav- (som
i det hele er et meget almindeligt lste Sammensætningsled i Stedsnavne i
Fjeldegne i Sætersdalen) indgaar i dette Gaardnavn som Fællesnavn, eller
om det er som Elvenavn (eller maaske Fjeldnavn?). Gaarden synes at ligge
høit paa et Fremspring mellem Otra og Stavenesaaen.
16, 7. Glilbjoren. Udt. gWbbjøre [glibb-, glicldb-, glybbjørr,
ogsaa glibbjør].
Egentlig vistnok Elvenavn; Elvens Navn er dog nok nu Glibjøra,
altsaa svagt bøiet; Navnet er vistnok afledet af et Fjeldnavn, paa AK. Glitbjerg,
hvilket vel igjen har som lste Led en Elvenavnstamme Glit-, beslægtet med
Verbet g 1 i t a, glimre, glindse, skinne, se NE. S. 74.
16.8. Bjones. Udt. bjönes.
Naar der ikke findes ældre Skriftformer, giver dette Navn lidet
Holdepunkt for en Forklaring. Bjo- findes som lste Led i Gaardnavnet Bjotveit
i Ullensvang og i Øistese, 1667 paa begge Steder skr. Biug-; de Elve, ved
hvilke de ligger, synes dog ikke, som man ved et Navn paa Bjiig- skulde
vente, at have noget særlig krumt Løb, se NE. S. 17. Her ved Bjones
eider vel et lidet Fremspring ud i Bykil; men da Gaarde ofte benævnes efter
en Lokalitet paa den modsatte Side af Elv eller Sø, kunde Navnet ogsaa
være kommet fra det mere fremtrædende Nes paa den anden Side af Bykil,
ved Mundingen af Skargiselven, som synes at have et temmelig bugtet Løb.
Et :;’Bjügnes kunde ogsaa fremhæve den krumme Form af dette Nes.
lste Led kunde ogsaa være det af den samme Stamme afledede Bj agn-, der
antager Formen Bjon- i Bjoner i Hobøl og Bjone i Brandbu, jfr. Bd. I
S. -388.
16.9. Sanden. Udt. sanden.
17. Trydal. Udt. trydal [trfdalj. — Trydall DN. VII 507,
1500. 825, 1552. Trygdall DN. VII 839, 1561. Trødall 1595.Vs.
Tryugdal 1601. Thrygdal 1610. 1611. Thrydall St. S. 182.
Try-d all en 1668. Trydahl 1723.
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
