Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. VALLE
217
22, 3. Fotveit. Udt. fotvait [fotvait].
Iste Led kan maaske være ’Fotar-, Gen. af fot r m., Fod, der
forekommer som Tilnavn (se K. Rygh S. 16) og maaske ogsaa som Mandsnavn,
jfr. Bd. IV, 2 S. 79 og 326. Dog forudsætter dette maaske, at Navnet er
ældre, end man kan antage, naar det ikke forekommer i Skatteregistrene.
Kunde Forledet maaske være Gen. af f oa f., Huuræv, som dog ogsaa kun
kjendes fra temmelig gammel Tid?
22,4. Neset. Udt. nési.
23. 24. Rygnestad nordre og sondre. Udt. ry’g gnesta. —
Rognæstad DN. VI 688, 1512. Rønnestadt nordre og søndre
1595.Vs,Vi-Rognestad 1601. 1610. 1611. Rønnestad St. S. 179. Røgnestad
nordre og søndre 1668. Rognestad nordre og sondre 1723.
Rygne- kan vel være et oldn. * R y g n u-. Dette Iste Led kunde være
Gi-en. af r y g n a (hrygna) f., Rognfisk, Hunfisk, som da vel lier enten
maatte være Tilnavn (liængr m., Hanlax, findes som Tilnavn (K. Rygh S. 31)
og stilles af Navnets Bærer i Modsætning til h r y g n a), eller Elvenavn
afledet af r y g g r m., Ryg, et Elvenavn, der opstilles som en Mulighed NE.
S. 203, maaske gjennem den Stamme * Rogn-, som omtales Bd. IV, 2 S. 305.
Foruden Vaiaaen nordenfor Gaarden er der ogsaa et mindre Vandløb
nærmere ved.
23, 3. Aareholtet. Udt. ärehålti [årehotti].
Sms. med Gen. Ent. eller Flt. af Aar f., Or, oldn. o 1 r.
23,4. Borkebu. Udt. bçrlcebü.
Navnet synes at være af temmelig ny Oprindelse og er da rimeligvis
sms. med Bork m., Bark; 2det Led er büö f., Bod. Se Indl. S. 32 og Bd. III
S. 321. Der findes dog baade et, i Norge sjeldent, Mandsnavn Bor kr og
Tilnavnene borkr og b a r k i (Strube), som kunde ligge til Grund for 1ste Led.
23, 7. Roene. Udt. rø’né (Akk. rø) [rø’ne, Dat. rø\.
Sagdes at være et Skovstykke. Boiningen er som ved bestemt Flt. af
Kro f., Vraa, best. Flt. Krø’ne, Dat. Kro, der oftere, ogsaa i Flt., forekommer
i Valle som Stedsnavn. Ordet er rimeligvis det dermed ligebet.ydende Ro,
oldn. ro, Vraa, i best. Flt., hvilket Ord nu neppe er kjendt i Sætersdalen
som Fællesnavn.
24,2. Yaatemyr. Udt. vatemyr.
24, 6. Kroen. Udt. krone.
Best. Form af Kro f., Vraa, oldn. kro eller k r å. Se Bykle GN. 11, 6.
25. Flateland. Udt. flateland. — af Sætre 1 i Flatalande AB.
107. i Flatalande DN. XIl’ 175, IMO. i Fflatalande DN. XII 251,
1515. Fladelanndt 1595.Vi. FJaddeland 1601. Fladeland 1610. 1611.
Flatteland St. S. 179. Fladeland 1668. 1723.
Fiatalan d, den flade Gaard.
25,4. Djupedal. Udt. jü"pedal.
26. Loiland. Udt. låi’land [loi’land]. — Løfflanndt 1595.Vi.
Loeland 1601. Liøland 1610. 1611. Løeland St. S. 179. 1668.
Løland 1723.
Der findes paa flere Steder (Trogstad, Spydeberg, Hobøl, Kraakstad)
Gaarde, der efter Skrivemaader fra MA. maa have havt Navnet Leifastaöir,
1 Landskabsnavnet ? (O. R.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
