Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RETTELSER OG TILLÆG
2 il
Sammensætningsformen, men vil lade det uafgjort, om Tora er samme Navn,
eller om det mulig skulde staa i Forbindelse med Adj. Jur r. En
Betydning «det torre England» synes at svare til Beliggenheden. — Et nu
forsvundet Gaardnavn i Oddernes (gaaet ind under MoBby) skrives i
ældre Matrikler omtrent paa samme Maade som dette Navn.
S. 124 L. 23 f. n. S. 305 ]. S. 303.
S. 124 L. 17 f. n. BK. 1. AB.
S. 126. Til GN. 1. Skulde Landvigvandet have havt Navnet I>j örr eller
]>j öri? (S. B.). Jfr. Bykle GN. 14, hvor et Gaardnavn af Flertalsform
er dannet af et Sjønavn, og jfr. Forklaringen af Gaardnavnet Jervan i
S trinden, Bd. XIV S. 341.
S. 128. Til GN. 18, 13. Stedet synes at ligge ganske nær det paa samme
Maade skrevne GN. 78,1, og i det Fald er vel Navnet et og det samme.
S. 133. Til GN. 56. Enstavelsestonelaget kan vel tyde paa, at lste
Stavelse er sammentrukken af 2 Stavelser, jfr. Valle GN. 61,4 og Iveland
GN. 56. Det kan vel ogsaa være muligt, at Tonelaget i Gaardnavnet
Mæ’sel, Gjerstad GN. 19 og Froland GN. 16, ogsaa beror paa tidligere
Tostavelses-Forled.
S. 141. Til GN. 33,5. Jfr. Bykle GN. 19.
S. 156 L. 8 f. o. Fritnor 1. Fritzner.
S. 156. Til GN. 54. Ikke langt borte gaar der en liden Elv ud i den Vik,
som Gaarden har Navn efter. S. B. tror, at man derfor bør tænke paa
Gaardnavne som Hogganvig, Halsaa GN. 71, og Hogganvik, Vikedal GN.
69, det sidste 1311 skr. Hoggvandvik. Disse forklares NE. S. 105
som indeholdende Elvenavne, Particip af h q g g v a, at hugge, jfr. for
Betydningen Fosshogg, mindre Fos (Aasen).
S. 160. Til GN. 27. Dersom Stavelsen Sir- her skulde indeholde Gen. af
sær, er Sire- vistnok et sms. Ord (jfr. Ønavnet Siri), rimeligvis Navn
for de smaa Øer, der efter Kartet ligger nær Kilens Munding.
S. 161. Til GN. 31,2. Jfr. Stabergsvolden Bd. IV, 1 S. 55.
S. 162. Til GN. 39. Det er vistnok usikkert, enten Ordet Homm som lste
Led her har den nævnte Betydning, eller ligesom nn i Dialekterne ved
Otra og Mändalselven betyder omtrent: skovbevoxet Havnegang, jfr.
Anmærkningen ved Valle GN. 28.
S. 163. Til GN. 51. Ogsaa paa Island er der et Mosfell, uden at man dog
deraf tør slutte til noget stærkt bøiet Substantiv af denne Stamme. (S. B.).
S. 169. Til GN. 10. Navnet Breisaasen kan muligens med Betydningen <den
brede Aas» forklares saaledes, at -s i lste Led er overført fra Gen.
breiös ass. Paa tilsvarende Maade kan bl. a. Navnet Bratsberg
forklares. (S. Bi).
S. 170. Til GN. 16. Fra lokalkjendt Hold er det mig meddelt, at
Landskabet omkring det Vand, som i Anmærkningen forudsættes opr. at have
havt Navnet Kjælevand (nu Grønevand), netop er et saadant, som man i
Østerdalen og S. Trondhjems Amt kalder en Kjol.
S. 171. Til GN. 28. Et Forled Gjöar- blev vistnok lydlovmæssig til G j år-,
men kan vel ogsaa baade i gammel og noget senere Tid i Erindring om
Nominativformen Gj ö være blevet til Gjor-, jfr. *Hjöar-, nu Hjor(dal)
paa flere Steder, se Bd. IV, 2 S. 234 og NE. S. 104.
s. 178 L. 16 f. n. svængesM 1. svæ’ngestøl,
S. 195 L. 8. f. n. jfr. Hornnes GN. 11, 3’udgaar.
S. 198 L. 12 f. o. være enten 1. maaske være.
S. 201 L. 10—9 f. u. [grö’nneJçcennheice] 1. [gro’nneJçønnliaiæ].
s. 208 L. i f. o. klepp 1. Hepp.
S. 212. Til GN. 4. 5. S. B. udtaler, at Hoslemo kanske kunde være af
* Håfsældumör, ældre *Hålfsældumor, sms. med oldn. håfsælda
eller hålfsælda f,, et halvt Saald; altsaa: Mo, hvor der saaes et halvt
Saald. Dette støttes derved, at to Former har 1 umiddelbart efter lste
Vokal.
S. 215 L. 14 f. o. 26, 6 1. 27, 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
