Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
RETTELSER OG TILLÆG
S. 64 L. 16 f. n. ski-iver 1. skrives.
S. 75 L. 20 f. o., tilføies: eller et Elvenavn * G a u s, se NE. S. 66. Jfr.
Byg-land GN. 31,3.
S. 79. Til GN. 26. Fuglenavnet Rugde lieder ker Eaagde.
S. 83. Til GN. 64. Da Gaardnavnet gjennem lange Tider kar været skrevet
med -g-, og Fossen, hvorfra Navnet antages at være kommet, gaar i en
stærk Bøining, kunde Forledet dog maaske være beslægtet med Verbet
bøygja, f. Ex. gjennem et af Ordene for Bøile, Bygla f. eller Bøygjel m.
S. 86. Til GN. 1, 13. Stedets afsides Beliggenhed kan mulig have givet
Anledning til et Gaardnavn som "Fjarrbn, fjerntliggende Gaard. Jfr.
angelsaxiske Substantiver, hvis lste Led er f e o r (fjern), og livis 2det
Led er et Substantiv. (S. B.).
S. 89 L. 2 f. o. tænke 1. tænke paa.
S. 92. Til GN. 41. Skulde "Saltar n 8 ved Dissimilation være opstaaet af
*Saltararu8 og indeholde Gen. af saltari, med Betydningen: en
Mand, som nedsalter, ligesom i Svensk og Dansk? (S. B.).
S. 92. Til GN. 44. Samme Ordstamme i Gaardnavnene Morje (iMyrghini
RB. 233) og Mørjerød (i M y r g h i u rudi RB. 45), begge i Tanum
Sogn i Brunlanes. — En sproglig Forklaring af det Elvenavn * M y r g-,
som maa antages at ligge til Grund for Gaardnavnet Mørland og (maaske
indirekte) for Mørfjær, fremsættes af Magnus Olsen i Arkiv för nordisk
filologi Bd. XXII. Det formodes her, at Elvenavnet * M y r g- betyder
«den korte» og forudsætter et i Oldn. tabt Adjektiv * myr gr, kort, der
gjenfindes i angelsaxisk myr(i)ge, der kun findes brugt i den afledede
Betydning «underholdende, behagelig», ji’r. det afledede gotiske Verbum
gamaurgjan, «forkorte, fremskynde»; dette Adj. antages for samme
Ord som græsk ßQccyvç «kort».
S. 96 L. 5 f. n. Nom. 1. Nomen.
S. 109 L. 4 f. n. i RB. skrevet som her 1. RB. 186 skrevet i Giuastodhom.
S. 110. Til GN. 25. Da der under høi Flom er et stærkt Stryg i Nidelven
ved Lærestveit, er det vistnok rimeligere, at Navnets gamle Form, som
foreslaaet af S. B., er * L e i r e i 8 s ]) v e i t. * L e i r e i 8 n. skulde
altsaa være et Navn paa den Strækning, hvor man her i Flomtiden maatte
følge Lerbakkerne istedenfor at ro paa Elven (jfr. Indl. S. 48 under ei8).
S. 110. Til GN. 28. Det er vistnok denne Gaard, som nævnes hos Sv.
Grundtvig, Danmarks gamle Folkeviser III Nr. 142, Kong Haakon Haakonsons
Død, Haandskrift A Vers 13: Nicolaus Nøthernes. (S. B.). — Om
Forklaring af Elvenavnet Ni 8 se NE. S. 173: E. Hellquist fremsætter (Svenska
sjönamn S. 182) gjetningsvis en anden Forklaring, at det er beslægtet
med gotisk n i d w a, Rust.
S. 115 L. 16 f. o. udbrudt 1. ryddet.
S. 116. Til GN. 2. Et ganske forskjelligt Navn, Tynnøl i Lesje, i MA.
Punnyfli, har tidligere tildels været skrevet Tøndevold, se Bd.
IV, 1 S. 22.
S. 118. Til GN. 16. Et lignende Navn er Gjemle, Skogn GN. 3. 4, men dette
heder i gammel Form i Geflini og or Gem lene (se Bd. XV S. 87
og er saaledes af anden Oprindelse end ialfald Navnet i Flesberg.
S. 120. Til GN. 40. Navnet Bringsvær ogsaa i Vinje GN. 1, St. S. 199 skr.
Bringswerdt. Synes ikke at ligge ved noget Vand.
S. 122 L. 20 f. n. troll 1. troll. S. B. bemærker om Navnet Traalum:
Kan det ikke betyde: Bosted, hvor der er Trolde i Nærheden, eller være
elliptisk Sammensætning med Navnet "Trollafj all?
S. 124. Til GN. 64. Grosvold henviser vel til en gammel Fonn "Grosvollr,
af * G r a s v o 11 r, hvor a er omlydt ved Indflydelse af det følgende v.
Derimod synes Grossaas og Grosmyren at have faaet Vokalen i sit lste
Led ved Analogi (vel nærmest fra Intetkjønsformen i Flt. gros). (S. B.).
I Navnet Grossaas, Iveland GN. 3, kan Vokalen være kommen fra
Grosvand og saaledes have netop den samme Oprindelse, som S. B. antager
ved Grosvold.
S. 124. Til GN. 65 Tøra. S. B. antager, at or in i Gjerdrum og i Stokke
indeholder Guden Tors Navn, da Gudenavne som lste Led kan findes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>