Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
LISTER O Gr MANDAL AMT
13. Augland ytre. Udt. auglann. — Auklandh DN. III 569,
1445. [Uglandt, Ugelandt1 ASt. 87]. Vglanndt 1601. 1604.7i. 1630.
0ugland 1668. Øvgland i Woxbygden 1723.
Aukland n., Øgningsland; se Indl. S. 42. Jfr. GN. 20.
13. 13. Jagtoddcn. Udt. jaJctådden.
Af Jagt, Jægt (Fartøi).
14. Fiskaa. Udt. fssTcå. — af Fiskaal (!) AB. 107. [Fiskaa
ASt. 87], Fischaa 1601. Fieskaa 1604.»/i. Fischaae 1630. 1668.
Fiskaae (PI. Hanevig) 1723.
* Fiskå; Navnet givet efter Laxefiske. Findes som Elvenavn i Norge
og paa Island; jfr. oldn. fisk id, Aa, hvori der falder Fiske.
14.3. Gorpedalen. Udt. go’rpedalen.
Har ogsaa været skr. Gurpedalen. Af Gurpa f., d. s. s. Gurma, tykt
Mudder (se Ross).
14.4. Myren. Udt. mý’ra.
15. Hannevig. Udt. hdnneviga. — PI. til GN. 14 1723.
Navnet Hanevik forekommer i Alversund og i Vik i Sogn, Hannevik
foruden her i Strømmen JL. Hanevik i Vik er i BK. skr. Hadnarvik, hvor
lste Led synes at hænge sammen med haðna f., ung Gjed. Hvor, som her,
ikke gamle Former forekomme, kan man ikke sige noget sikkert om
Navnets Oprindelse. Man kan tænke paa Fuglenavnet hani eller paa dette Ord
brugt som Mandstilnavn (K. Rygh S. 24) eller paa et Mandsnavn Hani,
hvortil Spor findes i Sverige (Lundgren S. 96) og i Danmark (O. Nielsen
S. 40). Se Bd. VI S. 6. Da Viken ifølge Kystkartet har Lighed med en Haand
med udstrakte Fingre (Smaaviker), kan man nok tænke sig, at Navnet her er
opr. *Handarvik(afhond, Haand). — I Matrikelen af 1905 skr. Hannevik.
16. Præstøen i Torridal. Udt. prcesstøia. tarriddl. [Ross
angiver Udtalen toridal].
’) Præstø(en) er et hyppig forekommende Navn ; jfr. Spind GN. 63. Det
betegner vel, at Stedet engang har hørt under en Præstegaard. Ordet 0 er
her brugt om en lav Strækning ved Vand (Elven); se Indl. S. 88 Tillæggel.
«i Torridal» givet i Modsætning til GN. 38, 2.
2) Navnet Torridal er, som bekjendt, Navn paa en Del af Odderaaens
Dalføre, fra Mosby-Gaardene sydover, hvorfor denne Elv i dette Herred kaldes
Torridalselven. For den af Munch i «Norge i MA.» S. 130 formodede Form
I’orgilsdalr findes ingensomhelst Hjemmel; den maa skrive sig fra den
længe brugte falske Skrivemaade «Torrisdalen».
17. Langemyr. Udt. langmýr.
18. 19. Strai øvre og ytre. Udt. strai. — [Stray ASt. 87],
Straij 1601. Ytre og Øffre Straye 1604.Vi,1/). Straj, Strav 1610.
Ytter og Øvre Straij 1668. Ytre og Øvre Straj (ytre med PI. Idien
og Lindholmen; ovre med PI. Kallemyr) 1723.
Enestaaende Navn. Hverken i Oldnorsk eller i de nuværende Dialekter
synes der at findes noget tilsvarende Ord. Bd. IV, 2 S. 292 har jeg ved
Gaardnavnet Førstraa i V. Slidre, i MA. skr. i F i r s t r a (1308), i Fyristra
1 Den ene Angivelse gjelder vet GN. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
