Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. ODDERNES
13
(1403), formodet, at dets sidste Led er et ellers ukjendt Subst. *strá
(stró) f, som staar i Forbindelse med Verbet strå, bestrø (af en Rod med
Betydningen «udbrede»). Dette Substantivs Betydning maa rimeligvis have
været: noget, der er udbredt, ligger som en Flade. Mulig har man dette
Ord i det svenske Navn Strå, Gaard- og Sognenavn i Aska härad,
Östergöt-land, skr. S trå i Svenskt Diplom. 2. Række. IS. 426, 1405. 580, 1406.
Straa smst. 541, 1406. Maaske kan man tænke siget lignende Subst. *s t r á 5
n. med samme Betydning som *strá f. Dativformen af et saadant Ord, (å)
Stráði, Stráðe, vilde i Nutidens Folkesprog kunne være blevet til Strai.
Saaledes er Skailand i Heskestad fremkommet af *Skaðaland (skr.
Skade-landt 1563, Skaäland St. S 373, Schailand 1668, hvor hele Lydudviklingen
kan sees), og Skailand i Nes LM. (GN. 85) har sikkert samme Oprindelse,
skjønt dette Navn allerede i 1594 skrives Skaland (den ældste bevarede Form).
Og aaben Vokal i diftongisk Udtale har man i Gaardnavnet Moi (af Dat.
*Mói); se Kvaas GN. 245. Tænkeligt var det vel ogsaa, at vi her kunde
have det samme Hunkjønsord * S t r á, som ovfr. omtalt, men med
Dativendelsen -i; saaledes skrives Raa i Brandbu, opr. Rå f., i 1355 i Raii (se
Bd. IV, 2 S. 167 og S. Bugge i Arkiv f. nord. filol. VII S. 262 fif). Exempel
paa, at en Dat. paa -i af et Navn af Hunkjøn er bevaret i Nutidsform, kan
jeg dog ikke anføre. Betydningen «udbredt Flade» vilde passe til Gaarden»
Beliggenhed: Torridalen er i den nedre Del en trang Fjelddal mellem steile
Fjeldsider; men ved Strai-Gaardene udvider den sig betydelig paa Elvens
Vestside. — Af Pladsnavnene er «Idien» maaske Folkesprogets le, oldn i ð a f.,
Bagevje; «Kallemyren» er «den kolde Myr» (Kallemyr findes ogsaa i
Hægeland, GN. 66, 8).
20. Augland ovre. Udt. aiCqlann. — Wglanndt 1601. Wgland
1604.Vi- 1630. Wgland i Torredaíl 1668. Ugland i Torredal 1723.
Se GN. 13.
21. Rybestøl. Udt. rybestøl. — Rybestølle 1610. Ribestøel
1668. Ribestøll 1723.
Af Fuglenavnet Rype. Stedet ligger i Høiden ved Herredets Vestgrænse.
I Matrikelen af 1905 skr. Rypestøl.
22. Aurebæk. Udt. aurebækk. — Ørebeck 1630. Ørebæcb
1668. Ørebeck 1723.
*Aurriðabekkr, Ørretbækken, af aur ri ð i, Ørret. Oftere
forekommende Navn, tildels i Formen Ørebæk. Ligger ved en liden Bæk, som
gaar ud i Aurebækvand, der igjen staar i Forbindelse med Fiskevand.
23. Mæstad. Udt. mæ’sta. — Meestad 1668. 1723.
Kan sikkert ikke være noget med s t a ð i r (Indl. S. 77) sms. gammelt
Navn. Siges i Matrikelen af 1838, uvist med hvilken Hjemmel, at have hedet
cMedelstad». Muligt er dette rigtigt, altsaa af *Meðalstaðr,
Mellemstedet. Gaarden ligger omtrent lige langt fra GN. 22 og GN. 24.
24. Espestøl. Udt. césspestøl. — Espestøll 1723 (da skyldsat).
Af e s p i n., Sted, bevoxet med Asp (Indl. S. 88).
25. Stølen. Udt. stø’len. — Støelen 1668. Stølen 1723.
Om dette Navn 86 Indl. S. 80 under s t o ð u 11.
26. Dalene. Udt. dalanne. — Dahland 1723 (da skyldsat).
27. 28. Mosby øvre og ytre. Udt. mosbý. — [Morsby, Moesby
ASt. 87]. Moeßby 1610. Jfr. under «Forsvundne Navne» ved
Herredets Slutning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
