Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
LISTER O Gr MANDAL AMT
88. Randøen. Udt. rannøia. — Jfr. Randarsund Fornm. s.
IX 17. [Konunga s. S. 435], Ranndøenn 1601. Randøen 1604.Vi.
1630. 1668. 1723.
Efter Formerne fra MA. har Øens gamle Navn været R q n d. Dette er
det alm. Subst, r ond f., Rand, som oftere lindes i Stedsnavne (Indl. S. 73).
I Ent. haves det desuden som Indsønavn (Randsfjorden) og som Gaardnavn
i Utviken i Nordfjord (Rond DN. II 237), nu Rand; i Flt. som Gaardnavn,
Rande i Fister (paa fl. St. i MA. skr. a R o n d u m). Som Isle Led i sms.
Navne findes det i det oftere forekommende Randeimr (Bd. I S. 138. II
S. 2. 217) og i Randeberg i Hetland (Randaberg); som sidste Led i
Mat-randir i Eidskogen (nu Matrand) og i Ljárandir i Buviken, nu
Le-raanden. Se Bd. III S. 224. Her er egentlig to Øer, Vestre og Østre
Randøen, adskilte ved et ganske smalt Sund. Om man fra først af har betragtet
disse Øer som en, eller Navnet opr. kun har tilhørt den ene af dem
(isaa-fald vel 0. Randøen), lader sig ikke afgjøre.
88. 13. Buliaven. Udt. buhaven.
Iste Led er maaske Bu n. i Betydningen: Kreaturbesætningen paa en
Gaard (Indl. S. 46), men vel hellere Bud f., Bod. 2det Led er Hage m„
Havnegang (Indl. S. 52). Om Overgang af g til v se Ross, Norske bygdemaal
(Chra. Vid.-Selsk. Skrifter. Kl. II. 1909 No. 3) S. 55. I Matrikelen af 1905
skr. Bnhagen.
89. Stokken. Udt. stå’lchen.
Ligger paa en Odde nordligst paa V. Kandø; Sundet mellem denne og
Fastlandet kaldes Stoksund. Odden kan vel i gammel Tid have havt Navnet
•Stokkr; men det kan ogsaa være muligt, at dette opr. har været Navn
paa Sundet. «Stokken» kaldes endnu Sundet mellem Stokkøen og Kastlandet
i Fosen. O. R. antager ogsaa, at dette sikkert har været det opr. Navn paa
Sundet mellem Stord og Bømmelen i Søndhordland, der nu kaldes Stoksund,
da der ligger en Gaard Stokken ved Sundet. Paa samme Maade forstaar han
Forholdet her og ved Gaarden Stokkesund i Brunlanes. Navnet Stokkr
om Sund maa sigte til ret Løb. Se Indl. S. 79; jfr. Bd. VI S. 320.
90. Yraanes. Udt. vranes. — Wraanæs 1668. 1723.
Sms. med Vraa f., en paa enkelte Steder brugt ældre Form for Raa
(oldn. rá, ró f.), Vraa, Hjørne, brugt t. Ex. om afsides Beliggenhed (Indl. S. 69).
90,2. Kirkevigen. Udt. \ærheviga.
Herfra gaar Veien op til Randøsund Kirke. I Matrikelen af 1905 skr.
Kirkeviken.
91. Roshave. Udt. rassa. — Røshaffue 1601. Røßehaffue
1604. Va. Røßhaffue 1630. Roshafuen 1668. Roshaven 1723.
«Hestehagen», af ross (brosa) n, Hest, og hag i (Indl. S. 52). At
mærke er den stærke Afslidning i Udtalen af sidste Led; jfr. Maura,
Nannestad GN. 124, af Maurhagi (RB.). I Matrikelen af 1905 skr. Roshagen.
92. Holte. Udt. halte. — [Holte St. S. 87], Hollte 1601.
1604.7i. 1630. Holdte med Herøe 1668. Holdte 1723.
* H o 11 n., Lund (Indl. S. 57). Formen er udgaaet fra den gamle
Dativ-form. — «Herøe» er GN. 94.
92, 12. Yabuen. Udt. vabúa og varbúa.
Jfr. GN. 87.
93. Sillevigen. Udt. silleúga.
Se Oddernes GN. 1, 14. I Matrikelen af 1905 skr. Silleviken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
