Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
84. Torsøen. Udt. to’søia. — Toußøenn 1601. Thoßøenn
1604.V2. Toußøenn 1610. Toeßøen 1630. Toußøen 1668. Tousøen
1723.
* Þ ó r i s 0 y; af Mandsnavnet Þ ó r i r (Tore). Se PnSt. S. 260. En 0
østenfor Kandøen.
85. Stangenes. Udt. stangenes. — Stanngenes 1601.
Stangenes 1604. Vi. Stangenæs 1668. 1723.
*Stangarnes, sms. med s tan g ar, Gen. af stqng f., Stang, som
man træffer i mange Gaardnavne, «nsms. (Stang, Stange, Stanger) og som 1ste
Led. Som Vink til dets Forstaaelse i nogle af disse Tilfælde kan nævnes, at
«Stang», «Stangen» findes brugt som Navn paa Halvøer og Øer, og at
«Stangnes-» er en alm. forekommende Sammensætning. Dermed ere dog vistnok
langt fra alle disse Tilfælde forklarede» (Indl. S. 80). Af Elvenavnet Stangeraa
i Klingen har O. ß. sluttet, at der har existeret et Elvenavn S t o n g (der
ligesom de med Stav- sms. Elvenavne kunde sigte til ret Løb), og til dette
Elvenavn er Stangenes her i Randøsund henført NE. S. 244. Gaarden ligger
ogsaa ved en liden Bæk. Stangarnes lader sig imidlertid ikke altid,
t. Ex. Stangenes i Veø (Stangenes 1610), Stangnes i Eidskogen
(Stanganes KB. 461), Stangnes i Trondenes (Stanghanes DN. VI 228), forklare
af S t o n g som Navn paa Elv eller Halvø (0). I saadanne Tilfælde foreslaar
K. Rygh Tydningen : smalt, ret fremstikkende Nes (Bd. XIII S. 253. XVII
S. 20), hvad der paa fl. St. kan passe til Situationen. Ogsaa her findes der
et saadant Nes et Stykke fra Gaarden. Men ved en Sammensætning af denne
Art skulde man dog nærmest vente Formen Stangnes, ikke
Stangarnes (jfr. Navne som Ringås s, Hornås s). Jeg tror, at Stang arnes
indeholder Fællesordet s t o n g. Ved de Gaarde af dette Navn, som ligge
ved Kysten, tør man vist antage, at «Stangen» har været Sømærke, uagtet
Ordet ikke forekommer i denne Anvendelse i den oldnorske Literatur. Paa
Sydspidsen af den Halvø, hvorpaa dette Stangenes ligger (ved Indløbet til
Randøsund), findes et saadant, en Varde, der kaldes «Stangen» (Den norske
Lods. II S. 112); efter denne ere de nyere Navne Stangodden, Stanggabet.
Stangholmen benævnte Navnet Stangenes kjendes her, som det sees, kun
fra 1601; men der er vist intet i Veien for, at det, om det har denne
Oprindelse, kan skrive sig fra MA. ligesom Stangnes i Trondenes. Randøsund
har nemlig været en meget søgt Havn, ikke alene i senere Tid (Kraft1 III
S. 471), men ganske vist ogsaa i MA. Ved 1206 omtales en Reise af
Bagler-kongen Erling Steinvegg fra Grindholmasund (Vrengen) vestover til
Þ ó r s 0 y (i Tjølling), Portyrja (Portør), Esjunesøyjar (Hesnes) og
Kandarsund (Randøsund), se Konunga sogur, udg. af Unger. S. 213 og
Fornm. s. IX S. 17, altsammen bekjendte Havne, og i 1256 laa det til Norge
komne spanske Gesandtskab i Randarsund og ventede paa Kong Haakon
Haakonssøns Ankomst did (Kon. sQgur S. 435; det Haandskrift, som ligger til
Grund for Udgaven af Sagaen i Fornm. s., har feilagtig Kauðasund). Og
at der tidlig har været anbragt et Sømærke ved Indløbet til en søgt Havn,
tør det være ganske rimeligt at antage. ’Stangarnes maa da opr. have
været Navn paa hele det store Nes, hvis Sydspids er Stangodden, og ved
hvis Rod Gaarden ligger.
86. Trollenes. Udt. tråbilenes.
Samme Navn ifølge Postadressebogen paa 3 Steder i Nedenes Amt. Jfr.
GN. 52. 96.
87. Yadvigen. Udt. vaviga (ogsaa hørt var-). — Wawigen
1668. Wavigen 1723.
Af v a ð n., Vadested. Om Overgang af ð til r jfr. GN. 92,12.
Ligeledes skal Øksnevad i Klep tildels udtales Ykksnavär. — I Matrikelen af 1905
skr. Vadviken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
