Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. VENNESLA.
31
16. Skjervedal. Udt. sjdé’rvedal.—Schierffuedall 1610.
Schørre-dal 1611. Scharreßdal 1630. Skierffuedahl 1668. Schiervedal 1723.
*Skerfudalr. Ligger ved en Bæk og indeholder det hyppig
forekommende Elvenavn Skerfa (Skjerva), som er dannet af et i den oldnorske
Literatur ikke forekommende Ord s k a r f, nu Skarv n., nøgen Fjeldgrund.
17. Aamdal. Udt. animdal. — Omdall 1601. 1604.Vi. 1630.
1668. Omdahl 1723.
* A 1 m d a 1 r, senere * A1 m d a 1 r, et i de tre sydvestlige Amter hyppigt
forekommende Navn, af Trænavnet a 1 m r, Alm. Det første 1 er bortfaldet
ved «Dissimilalion> (S. 21), fordi et andet 1 følger. Se Indl. S. 41. Bd.
VIII S. 23.
18. Jeppestøl. Udt. jcéppestU. — Jeppestøel 1668.
Hieppe-støll 1723.
Vistnok af Mandsnavnet Jeppe. Ligger ved et Vand, som paa
Rektangel-kartet kaldes Jeppestølvand, hos Helland (Norges Land og Folk. X, 2 S. 18)
Jeppevatn, det sidste vel kun en Forkortelse af det første.
19. Grovene. Udt. gravanne. — Groven 1723 (udgaaet fra
Vennesla).
Flt. af g r o f f., Fordybning, hvorom se Indl. S. 52.
20. Paulen. Udt. paulen. — Pøellen 1668. Pølen 1723.
*Paull m., beslægtet med tydsk Pfuhl; ikke bevaret i Oldnorsk. I
Folkesproget findes det deraf afledede Pøyla f., Pøl, Pyt, Mudderhul.
Stam-ordet har vistnok havt omtrent samme Betydning. Et Løb af Torridalselven
gaar her gjennem Pauletjern (Kanalvæsenets Historie. VIII S. 361). Som
Stedsnavn har man desuden Ordet i Formerne Paule, Pauler. Har alm. været
skr. Pølen.
21. Drivenes. Udt. drVvenes. — Drymnes (!) AB. 107.
[Drifve-nes ASt. 87], Driffuenes 1601. 1604.Vi. 1630. Driffuenes med
Bommen 1668. Drivenæs (Pl. Røraas og Sonningen) 1723.
*Drifunes. Samme Navn i Fitjar. Begge Gaarde ligge ved Elv, og
Navnet er vel sms. med D r i f a, der nu kjendes som Navn (Driva) paa flere
Elve, t. Ex. Hovedelvene i Opdal og i Sundalen. Dette Elvenavn maa vel
forklares af dr i fa, føres i stærk Fart gjennem Luften (t. Ex. om Støvregn
i en Fos). Se NE. S. 32. «Kanske kunde [Drivenes] . . . dog ogsaa forklares
af dr i fa f., Sne- og Regndrev> (O. R.). Jfr. Bd. XI S. 149. — Røraas(en)
forekommer paa fl. St. og er vel overalt at udlede af r ø y r r m., Røs.
Sønnin-gen forekommer ogsaa i Birkenes (udt. sø’nninga). «Af sund n. i dets
ældste Betydning, Svømning, er der dannet et Verbum, som i Østerdalen
heder sunne, paa andre Steder, saasom Telemarken og V. Agder synde eller
sønne, som betyder at drive Kvæg ud at svømme. Deraf er dette Navn,
Sunding eller Synding f., dannet» (A. B. Larsen i Bd. VIII S. 164).
22. Bommen. Udt. bó’mmen. — Underbrug til GN. 21 1668.
Bommen 1723.
Bom = Tømmerlænse.
23. Moseid. Udt. masei. — af Moseide AB. 107. Moßeid
1601. Moßuid 1604.Vi. Mosei 1610. Moßeid 1630. Moseij med
Husøen 1668. Mosejd 1723.
Synes efter Udtalen at være *Mos(a)eið, sms. af mos i m.,
Mose-planter og deraf bestaaende Plantedække (Indl. S. 67), og e i ð n., i
Betydningen : Sted, hvor man tager Veien over Land istedetfor Vandveien (Indl. S. 48),
her for at omgaa Hundsfossen. Samme Navn i Hornnes (Bd. VIII S. 184).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
