- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 9. Lister og Mandal amt /
30

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

LISTER O Gr MANDAL AMT

11. Rydningen. Udt. rynninga. — Rønningen 1668.
Røh-ningen 1723.

Rydning, Rudning f., Rydning (t. Ex. af Jord); som Stedsnavn bruges
hyppigst Hankjønsordet Rudning (ruðningr), ryddet Sted (Indl. S. 72).
Har alm. været skr. Røkning, en gammel Feillæsning af Skrivemaaden
Røh-ningen.

12. Yeraas. Udt. ve rås. — Weieraas 1601. Weymaas (!)
1604.Vs- Werraas 1610. Weyraas 1630. Store Weeraas med Rollend
og Lille Weraas 1668. Store Weraas med Rodlænde og Lille Weraas
1723.

•Veðráss. Navnet forekommer paa fl. St (jfr. Bd. VI S. 321. XV
S. 154) og er vel overalt at forklare af veðr n., Veir, Vind. Denne Gaard
ligger paa det høieste Punkt i denne Egn.

13. Honnemyr. Udt. hannemýr. — Hodnnemyr 1601.
Honne-myr 1604. Vi. 1610. 1668. Hodnemyr 1723.

*Hqðnumýrr. Iste Led er Gen. af haðna f., ung Gjed. Navnet
forekommer ogsaa i Iveland samt i Formen Hannemyr i Søndeled. Det sidste
Navn (Gaarden ligger ved et Vandløb) er i Bd. VIII S. 28 forklaret af dette
Dyrenavn brugt som Elvenavn, hvad Hønnebø, Navn paa en Gaard, som
ligger ved et andet Tilløb til samme Vasdrag, kunde tyde paa. Ogsaa
Honnemyr i Vennesla ligger ved et Vandløb. Det vilde imidlertid være
paafaldende, om et Elvenavn *Haðna, som ikke ellers er absolut sikkert
paa-vist, skulde forekomme 3 Gange i Sammensætning med mýrr. Jfr. NE.
S. 89. Bd. VI S. 196.

13.2. Hammen. Udt. hammen.

Jeg kan ikke forklare dette Navn, hvis det ikke skulde være Dat. i best.
Form af Hamn f., Græsgang (i Hamnen).

14. Rugenes. Udt. rilenes. — Rugnes 1601. 1604.Va-
Roge-nnes 1610. Rugenes 1630. Rugenæs med Rønningen 1668.
Ruge-næs (Pl. Strengenæs) 1723.

Ligger ved Rugaaen (Vorelandselven), udt. TO gana, som ved Gaarden
løber sammen med det under GN 13 omtalte Vandløb. Efter Udtaleformerne
synes Elvens gamle Navn at have været * R u g a. Nogen sandsynlig
Forklaring af dette ved jeg dog ikke at give.

14, 2. Haven. Udt. haagen (saa opg.).

Se under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.

14.3. Strengenes. — Pl. 1723; se under Gaards-No.

«Streng» betyder her maaske det samme som Deildestreng, Grændselinie

mellem to Gaarde eller deres Udmarker.

14,6. Bjelkedalen. Udt. bjælkedalen.

Ligger i et Skovstrøg.

15. Voreland. Udt. vorélann. — Worrelanndt 1601. 1604.Vi.
Waareland 1610. 1630. Worland 1668. Waarland 1723.

*V(jrðuland. Af varða f., Varde, hvorom se Indl. S. 84. Lige
ved Gaarden er en Høide, Røseheia, det høieste Punkt paa denne Kant.
Samme Navn i Finnags og Sund (Worduland DN. XII 149, 1493) i
Formen Vorland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/9/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free