Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. SØGNE
- 49
18. Stausland. Udt. stauslann. — [Støfvislandt ASt. 87],
Stouffslanndt 1601. Støfftzland 1604. Vi. Støuffsland 1610.
Støffs-land 1630. Støfsland med Sangvor og Vdvoer 1668. Stovsland med
Sangvand og Udvand (!) 1723.
Samme Navn er Stautland i Spind og i Finnaas, som heller ikke kjendes
fra middelalderlige Kilder. Vel ’Stanrsland, af staurr m., Stør, Pæl,
om hvis Brug i Stedsnavne se Indl. S. 79. Her sigter Navnet til en lang
Halvø, som dannes af en stor Krumning af Søgneelven. Jfr. det paa fl. St.
forekommende Stanrnes. Se Bd. XI S. 136. — Underbrugene ere Øerne
Songvaar og N. og S. Udvaar, om hvilke Navne se under GN. 91.
18,5. Gjerbrøndene. Udt. jcérebrønnan.
Samme Navn i Landvig, udt. jæ’rbrønnene; se Bd. VIII S. 128, hvor det
antages som en Mulighed, at Gjer- kan være urigtigt 1’or Jær-, af oldn.
j a ð a r r, Kand, Kant, brugt som Navn paa den Moræne, paa hvilken Stedet
ligger, og 2det Led en Omtydning af b r ý n n a r, Flt. af brún f., skarp
Kant, Skrænt; Navnet skulde altsaa betegne det Punkt, hvor «Jaren>
begynder at skraane nedover. En saadan Omtydning af Navnet paa to Steder
er dog neppe helt sandsynlig, og 2det Led er vel bestemt Flt. af brunnr m.,
Kilde (Indl. S. 46). Betydningen af Iste Led er uvis; det er maaske Gjær f.,
Gjæring. Navnet kunde da betegne Kilder eller Opkommer, hvor Vandet
bobler.
18.23. Klampen. Udt. klampen.
Klamp m., Kiods, Traestump. I hvilken Anvendelse dette Ord her kan
være brugt som Stedsnavn, ved jeg ikke.
18.24. Volden. Udt. vallen.
19. Føre. Udt. føre. — Fvri (Gen. Fyris) DN. I 232, 1344.
Førre 1601. 1604.Vi. 1610. Førø St. S. 288. Førrey 1630. Førejd
1723.
Fyri n., Sted, bevoxet med Furu, Furulund (Indl. S. 31). Ordet findes
paa fl. St. tom Gaardnavn (Nes Rom., Ævanger, Overhallen; desuden Græffyre
DN. V 289, nu Graffer i Lom); hyppigt som Iste Sammensætningsled (Fyri-,
Fyris). Se Bd. II S. 346. Har alm. feilagtigt været skr. Førei, Føreid; jfr.
Tveid GN. 21, hvor denne Skrivemaade er rigtig.
20. Aaros. Udt. a rus. — Aaros DN. I 232, 1344. Orhus
DN. X 757, 1536. [Aaroes ASt. 87]. Aaraaß 1601. Aarraxs 1604.Vi.
AaraajS 1610. 1630. Aaraas med halve Scharpøen 1668. Aaraas med
halve Skarpøe 1723.
A r ó s s, Aamundingen (ó s s m , ss Indl. S. 69). Ligger ved Søgneelvens
Ildløb. — «Scharpøen» er GN. 22.
21. Monsøen. Udt. mansøia.
Af Mandsnavnet Mons (Magnus).
22. Skarpøen. Udt. skarpøia. — Scharpøen 1668 (da
Underbrug til GN. 20. 23). Skarpøe 1723 (ligesaa).
Skarp, om Jordbunden: mager.
23. Songvig. Udt. sangvig. — [Sangvig ASt. 87]. Sanguig
1601. S. østre, midtre og vestre 1604.Vi,Vi,Vi- 1610. 1630.
Sangvig (Øster S., Wdhuus S. og Wester S. med halve Scharpøen og
Rygh. Gaardnavne IX.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
