Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
LISTER OG MANDAL AMT
10. Vognsnes. Udt. vangnsnése.
Maaske sms. med Vagn m., Spækhugger (delphinus orca).
11. Romsvigen. Udt. ró’mmsvíga.— Ramswigen 1668.
Romsvigen 1723.
Synes ikke at kunne forklares, ligesaa lidt som et Par andre med
Roms-begyndende Stedsnavne, Rumse i Ølen S. i Fjelberg (i Rumfsum DN. I
156, 1326) og Romsle (Rwmsle NRJ. II 492), det sidste maaske sms. med lå
(Bd. XI S. 92. 306). I Matrikelen af 1905 skr. Romsviken.
12. Kilen. Udt. tølen. — Kiilen 1668. 1723.
Se Indl. S. 60.
13. Langneset. Udt. langnese (ogsaa opg. lange-).
14. Heroen. Udt. høWrøia. — Herøe 1668 (da Underbrug til
GN. 17).
Se Randøsund GN. 94. Den inderste 0 i Skjærgaarden her.
15. Søvigen. Udt. søviga. — Sæwig 1723 (da Plads under
GN. 17).
Maaske opr. ’Síðuvík, et Navn, som «med Sikkerhed kan paavises i
BorguDd, Sdm. (a f Siduikom AB. 80) [nu Søvik]; mulig har man et Navn
af samme Stamme ogsaa i Seviken (i Sidouik RB. 65) paa Nøtterø. Med
større eller mindre Sandsynlighed kan hertil føies ogsaa Søvigen i Søgne, Sevik
i Vold og i Gjemnes (Ssiehewich 1490); tvivlsomt er kanske Søvik i Alstahaug»
(O. R.). Ogsaa for Søvik i Fane antager O. R. samme Oprindelse. Iste Led
er vel, hvis Formen * S í ð u v i k her er den opr., Subst, s i ð a f., Kyst.
Navnet vil isaafald i Betydning kunne sammenlign:s med Herredsnavnet
Strandvik. Overgang af i til ø kan forklares opstaaet ved Paavirkning af
det følgende v. Se nærmere om disse Navne Bd. VI S. 242. XI S. 233. I
Matrikelen af 1905 skr. Søviken.
15. 2. Lillesmaavigen og Fuglemyren. Udt. smaviga.
fuggle-mýra.
Smaavik(en) forekommer nogle Gange som Navn. — 1 Matrikelen af 1905
skr. Lillesmaaviken.
16. Stokkelands-Ødegaarden. Kaldes øi’garen.
17. Stokkeland. Udt. ståKkkelann. — [Stoekelandt, Stokelandt
ASt. 87], Stockelannd 1601. 1604.Vi. 1630. Stockeland med Herøe
1668. Stokkeland (Pl. Sæwig) 1723.
•Stokkaland. Dette Gaardnavn forekommer hovedsagelig i dette
Amt, foruden her ogsaa i Greipstad S. i dette Herred, i Laudal og i Liknes.
Iste Led er Gen. Flt. af s t o k k r m., Stok, som forekommer i mange Navne,
vistnok i forskjellige Betydninger (Indl. S. 79). K. Rygh antager, at Stokka
land er at forstaa i samme Betydning som det i det gamle Lovsprog
forekommende stokkland n., opryddet Jordstykke i Skov (NgL. V, 2 S. 610);
se Bd. XIII S. 217. Mulig kan dog vel i Navnet Stokka- sigte mere til
Tømmerhugsten end til Rydningsarbeidet.
17,2. Indre Hellersøen. Udt. liællersøia.
Af h e 11 i r m., Heller, Klippehule, Skjul under en Klippe (Indl. S. 55).
Ytre Hellersøen er umatrikuleret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
