Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. SØGNE
- 53
41. Yigebu. Udt. ví’geiú. — Wigenbou 1610. Wiigboe 1668.
Wigeboe 1723.
*Víkingabúð; af Mandsnavnet Vikingi; jfr. Vennesla GN. 4.
Se PnSt. S. 282. I Matrikelen af 1905 skr. Vikebu.
42. Eid østre. Udt. ei. — Øffre Eidt 1604.Vi. Øster Eid
1668. 1723.
*Eið n., Eid. «Eidet» gaar fra Kumlefjorden til Hartmarksfjorden. Eid
vestre hører til Hartmark Sogn.
43. Taanevig. Udt. tanevi. — [Tannevig ASt. 87], Tannenuig
1601. Thanneuig 1604. Vi. Thaneuig 1610. 1630. Tannevig 1668.
Taanevig 1723.
* Þ o r n ý j a r v i k. I PnSt. S. 262 henført til det gamle Kvindenavn
Þ o r n ý, som var temmelig alm. brugt i Norge i MA. og endnu er bevaret i
forskjellige Former, deriblandt Todne fra Mandalskanten (Aasen, Navnebog
S. 42). Dette Navn vil i sms. Stedsnavne være meget vanskeligt at skille
fra Þorbjqrn og í> ó r u n n, hvorfor Tydningen af herhen hørende
Stedsnavne tildels bliver uvis. Jfr. Vanse GN. 83, Tonstad GN. 52. Se PnSt. S.
262. I Matrikelen af 1905 skr. Taanevik.
44. Hævaager. Udt. hæ våger. — Heffagger 1601. Heffager
1604.Vi. Heuffagger 1610. Heffagger 1630. 1668. Heffrager St. S.
288. Hæfager 1723.
*Hæfakr; af ak r m., Ager, og Adj. hæfr (endnu brugt i Formen
hæv), nyttig, brugbar (værd at have). I Stedsnavne ellers kun brugt i
Hæv-ingen (’Hæfeng) i Skjeberg. Se Bd. I S. 243. I Matrikelen af 1905 skr.
Hævaaker.
44,3. Folkjønmyren. Udt. fallk,ønnmyra.
Tjernets Navn er vel Folekjønn, af Fole, ung Hest; jfr.
Hestkjerns-berget i Grue.
45. Traane. Udt. trane. — Tranum 1630. Trannum 1668.
Traanumb 1723.
Forklaringen aldeles usikker. Kan maaske være Flt. i bestemt Form af
t r q ð f, optraakket Plads, hvorom se Indl. S. 82. De ældre Former kunne
isaafald vise tilbage til en gammel Dat. Flt. (i Troðunum). Munch har
(Norge i MA S. 134), uden nogen gammel Hjemmel, antaget, at Gaardens
Navn opr. har været Þróndheimr; O. R. har betvivlet Muligheden deraf.
46. Hellesvig. Udt. hcéllesví. — [Hellesvig ASt. 87], Helleßuig
1601. Hellßuig 1604.7a. Helleßuig 1630. Hellogsvig St. S. 285.
Hellisuig 1668. Hellesvig 1723.
Synes efter St. S. at være *Herlaugsvik, af det gamle Mandsnavn
Herlaugr, endnu brugt i Formen Herlaug, Hellaug. Sammensætninger med
Herlau g s-, Herleiks- og Herleifs- som 1ste Led ville tildels ikke
være til at skille fra hverandre (PnSt. S. 129). Her synes dog St. S. at maatte
være afgjørende.
47. Røsstad. Udt. røssta. — Røsßestadt 1601. Røßestad
1604.Vä. [Røßestadt ASt. 167], Røßestad 1630. 1668. Røssestad
1723.
Forklaringen uvis. Kan maaske være det samme Navn som Ryssestad i
Valle (Sætersdalen), der udtales med aabent y\ dette antages Bd. VIII S. 225
at være et opr. *Ryssustaðir, hvis 1ste Led er Gen. af ryssa (hryssa) f.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
