Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
LISTER OG MANDAL AMT
35. Skarpeid. Udt. skarpei. — Skarpeidt 1630. Scharpæid
1668. Skarpejd 1723.
*Skarpeið; sms. med Adj. s k a r p r, tør, ufrugtbar. Eidet forbinder
en Halvø i Trysfjorden med Fastlandet.
36. Aasene. Udt. a sann.
37. Trysnes. Udt. trý’ssnes. — Tryßnes 1601. 1604.Va. 1630.
Trysnæs 1668. 1723.
Se under GN. 50.
38. Aalo. Udt. åTo. — Alaa 1601. Aallo 1604.Vi. AalafT
1610. Aalouff 1630. Aalouf 1668. Aaloug (Pl. Ladstæd) 1723.
Bd. I S. 315 siger O. R. om dette Navn: «Det er visselig et sammensat
Navn, men det er neppe muligt sikkert at angive dets Bestanddele». Da
Stedet ligger ved en liden Bæk, tør man dog vel i Iste Led se á f, Aa;
sidste Led tør være 1 ó f., som paa enkelte Steder bruges om lavtliggende
Engsletter ved en Vandbred (se Aasen og Ross; Indl. S. 67). I en hel Del
Stedsnavne synes dog en saadan Betydning ikke at passe, da Stederne hverken
ligge lavt eller ved Vand. Efter Falk nnd Torp, Norweg.-dän. etymolog.
Wörterb. I S. 659 er Ordet 1 ó identisk med angelsachsisk 1 é a h f., Engmark
(engelsk lea), og har Grundbetydningen: Lysning (i Skov). Her er Skov; men
forøvrigt kan den først angivne Betydning af Ordet passe meget godt til
Beliggenheden. Navnets ældre Form kan være * A r 1 ó (som Aadalen af A r d a 1 r)
eller maaske Áló (jfr. Gaardnavnet A b æ r, Abýr).
38,1. Aalones. Udt. alónes.
38.9. Vaglemyren. Udt. va gglemýra.
Af hidhen hørende Navne haves det usms. Vaglen i ld og i Hobøl (a
Vaghlanum RB. 121), det forsvundne i V ag læn om (RB. 508) i
Skjeberg, det ved Rakkestad GN. 56 i 1723 nævnte Vagelen og Vagle i Høiland,
samt de sms. Navne Vagleteigen og Vaglelien ved Flekkefjord (Nes GN.
67,24. 31) og Høgvaglen, Fjeldovergang i Jotunfjeldene. Man har her Ordet
vagl m. (eller tildels en afledet Form * vagl i m.), som betyder:
Hane-bjelke, Stang, hvorpaa Høns sætte sig op for at sove. Som Stedsnavn bruges
det om høitliggende Steder, som det synes helat saadanne, som ligge mellem
Vandløb eller to Søer; denne Gaard ligger ved en liden isoleret Høide mellem
et lidet Vand og Fjorden. Maaske haves Ordet vagl ogsaa som sidste Led
i det oftere forekommende Gaardtiavn Haneval, uagtet man her allerede i
14de Aarh. finder skr. -val. Se Bd. I S. 208.
38.10. Lastad. Udt. la’sta.—Pl. 1723; se under Gaards-No.
D. e. Ladstad: Ladeplads; ligger ved Mundingen af Trysfjorden. Jfr.
Lastaden i Nes (GN. 103, 71).
39. Dvalaas. Udt. valås. — Dualaas 1630. 1668. Dvalaas
1723.
Her synes ikke at frembyde sig anden Forklaring end af oldn. dvijl f.,
Sted, hvor en opholder sig, dvæler, eller d v a 1 a f., længere Bliven, Tilhold
paa et Sted. Om D v- udt. V- jfr. Randøsund GN. 96.
-10. Saltaag. Udt. saltåg. — Saltbug 1668. Saltovg 1723.
Har alm. været skr. Salthaug. Skrives saaledes i Lyngdal GN. 64;
se der. Hvorledes Navnet nærmere er at forklare, ved jeg ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
