Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. SØGNE
- 55
55. Tufte. Udt. tuffte (ogsaa opg. ttipte). — Toffte 1601.
1604. Vi. 1630. Tofte 1668. 1723.
•Tuptir, FIt. af tupt f.; se Indl. S. 82.
56. Eigestøl. Udt. eigestøl. — Egestøll 1601. 1604.l/2. 1630.
Egistølle 1610. Eggestøell 1668. Eegestøll 1723.
* Eik i (s) s t o Ö n 11; af eik i n., Sted, bevoxet med Egetræer (Indl. S.
48), og st QÖ ull (Indl. S. 80).
57. Myren. Udt. mxj’ra (kaldes ogsaa Tcletvsetmýra).
58. Kleivset. Udt. Ueivset. — Kleffseedt 1601. Kleffßed
1604Mi. Kløffseet 1610. Kleffsede 1630. Kleffsæd 1668. Klefsed
1723.
•Kleifsetr; af kleif f., bråt Bergside, ad hvilken der gaar en Vei
(Indl. S. 61), og setr n., Bosted (Indl. S. 74).
59. Svemmeland. Udt. svæmmelann. — Suemlanndt 1601.
Suem meland 1604. Vi. 1630. 1668. Svemmeland 1723.
Forklaringen fuldstændig uvis, naar ældre Former mangle. Man kan
opstille flere Gjetninger, alle lige usikre. Prof. Hægstad tænker paa
Sammensætning med Mandsnavnet Sveinbjørn, og et * S v e i n b j a r n a
r-1 a n d vilde nok kunne give en Nutidsform Svemmeland. Man kunde ogsaa
tænke sig en Kortform af dette Navn, * S v e m b i, ligesom A m b i af
Ambjørn. Men Sveinbjorn sees ikke ellers at være brugt til Dannelse af
norske Stedsnavne og anføres heller ikke i Aasens Navnebog, og et *Svembi
kjendes slet ikke. En saadan Forklaring vilde dog danne et Sidestykke til
den under GN. 61 opstillede.
60. Hestaasen. Udt. hce’sståsen.
61. Kimmestad. Udt. fyfmmesta. — Kimmestadt 1601. St.
S. 285. 1630. Kiemmestad 1604.Vi. 1668. 1723.
Ogsaa her er Navnets Betydning usikker. Af andre Navne, hvis
Nutidsform minder oin dette, har O. R. anført Kimestad, Finsland GN. 44 (udt.
Jçeme-), hvor dog ligeledes gamle Former mangle, — Kjemstad (udt Tçfftmm-)
i’Stange Hdm. (a Kcemestadum DN. II 228, 1346), hvis Forklaring er
aldeles usikker, — samt Kjemhus i Rollag og i Opdal Busk. (udt. k,cemm-)\
det sidste Navn antages af Hj. Falk at indeholde Adj. kæm r, nu kjøm, kjem:
tilgjængelig, bekvem at komme til, men et saadant 1ste Led passer ikke til
Sammensætning med staðir (jfr. Indl. S. 78). Kimestad i Borre (udt.
Tçime), skr. Kymelstade DN. IV 763, 1503, er af uvis Oprindelse.
Kim-njerud i Modum antages af Hj. Falk at være sms. med Folkesprogets Kime
m., smalt Stykke Land. Jfr. Bd. III S. 157, V S. 216, VI S. 116. Til den
ovfr. angivne Udtale kan svare et opr. *Kimbastaðir. Et saadant
Gaard-navn kjendes ogsaa virkelig fra Island. Det kan indeholde K i m b i, der
forekommer som Mandsnavn i Beretningen om Stiklestad-Slaget (Hkr. S. 497)
og en Gang paa Island, hvor det ogsaa har været brugt som Tilnavn (maaske
«Tøndebinder»); se Lind Sp. 689.
62. Myrene. Udt. mifranne, myrann.
63. Aastol. Udt. astøl (ogsaa hort cT-). — Aastøele 1630.
Aastøell 1668. Aaestøll 1723.
Ligger ved en Bæk. Alm. skr. Aarstal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
