- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 9. Lister og Mandal amt /
56

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

LISTER OG MANDAL AMT

64. Sjustøl. Udt. sjustøl. — Siffuißtøll 1601. Siffuestøll
1604. l/s. Syffuestøll 1610. Siuffuestøll 1630. Siufstøele 1668
Sivers-støll 1723.

Gaarden har vel Navn af, at her har ligget 7 Støler; jfr. Sjusæter i
Strandebarm (Bd. XI S. 12). I 1723 misforstaaet, som om det kom af
Mandsnavnet Sivert Med Hensyn til de ældre Skriftformer jfr. t. Ex. Sjue i Hof
Jb. (opr. »Sjov ar), som i 1593 er skr. Siffue, i 1723 Siuffve.

65. Lien. Udt. lí’a. — Lien 1668. 1723.

66. Ravneheien. Udt. ramneheia.

67. Repstad. Udt. reppsta. — Rebstadt 1601. 1604.’/i- 1610.
1630. Rebstad 1668. 1723.

»Refsstaðir. I PnSt. S. 200 anført under det gamle, tidlig afBrug
gaaede Mandsnavn Ref r, som i Sammensætninger kan antage temmelig
paafaldende Nutidsformer, t Ex. Rogsland (udt. ro’ks- eller rÓ’ícS-; Refsland
AB. 107) i Birkenes. Det kan undertiden i Stedsnavne være vanskeligt at
skille fra andre Mandsnavne, t. Ex. Rep pi r; men her vilde vel en
Sammensætning med det sidste Navn have givet en Nutidsform Reppe(s)-.

68. Heien. Udt. hei’a. — Hej en 1723 (udgaaet fra Repstad).

69. Lone. Udt. ló"ne. — i Lone, Lonum DN. VI 810, 1553.
Loennaa 1601. Loenne 1604. Vx- Lonne 1610. Loene 1630. Loene
med Tag, Præsthus og Knollen 1668. Lohne (Pl. Tag, Knollen og
Præsthuus) 1723.

L ó n a r, Fli. af lon f., dyb Bæk med svag Strøm, mindre Udvidelse i
Bæk og Elv, og Lón i. Dat. Ent. af samme Ord; begge Former findes i den
ældste Kilde. Med Hensyn til Formen Lo ni kan bemærkes, at Stedsnavne
af Hunkjøn undertiden bøies som Intetkjønsord (se S. B. i Arkiv f. nord.
filol. VII S. 262 fif.). I det Nordenfjeldske findes Ordet nu tildels brugt som
Intetkjønsord (Indl. S. 66). — Præsthus har maaske i den første Tid efter
1604 været Sognepræstens Bolig.

69,12. Knollen. — Underbrug 1668, Pl. 1723; se under
Gaards-No.

Se Øvrebø GN. 14.

69, 15. Tag. Udt. tåg.

Da der ikke findes noget Intetkjønsord med samme Betydning som
taka f. (optaget, opryddet Land), maa vel Navnet være det alm. Ord Tak n..
Tag, maaske i den af Aasen fra de sydligste Egne af Landet anførie
Betydning: Material at tække med, især Birkenæver (Nævertak).

69. 16. Vasbotlieien. Udt. vasshåttheia.

Ved Repstadvandet.

70. Kjelland. Udt. Jc,céllann. - Kieldlannd 1601. Kieldland
1604. Vi. Kielland 1610. 1630. 1668. Kjelland 1723.

•Keld uland; sms. med kelda f., Kilde, Brønd,
Vandhentnings-sted. Ligger ved Udløbet af en Bæk i Lundeelven. -

71. Lunde. Udt. lunne. — Lunde 1601. Lunde østre og
vestre 1604.Vi,Vi- Lunde 1630. Øster og Vester Lunde, hver med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/9/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free