Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
LISTER OG MANDAL AMT
Gaardenes Navne: 75. Rosseland. Udt. rasselann. —
Røsße-landt 1601. Røßeland, Roßeland nordre og søndre 1604.Vi,Vi.
Røße-land 1630. Roseland, Roßeland St. S. 288. Øvre Rosseland med
Kiellingsnæs og Nedre R. 1668. Øvre og Nedre Rosseland 1723.
•Rossaland; af ross (h ros s) n., Hest. Dette Navn forekommer
adskillige Gange fra Nedenes til S. Bergenhus Amt. Gaarden ligger ved
Nordenden af Rossevand, hvilket Navn vel er en forkortet Dannelse for
Rosse-land8vand.
75,11. Kjellinenes. — Underbrug 1668; se under Gaards-No.
•Kerlingarnes; sms. med k e r 1 i n g f., gift Kvinde. Ordet
udtales i Egnens Dialekt Kjelling. Som lste Led i Gaardnavne maa det sigte
til, at Gaarden en Tid har været i en Enkes Eie. Samme Navn Hitterø GN. 4.
76. Brennaaseii. Udt. brcénnåsen. — Brendaasen 1668. 1723.
*Brennuáss; af brenna f., Brænding, i Stedsnavne ofte om Jord,
ryddet ved Brænding (Indl. S. 45). Da Stedet ligger under en høi Aas af
samme Navn, sigter Navnet maaske her til Skovbrand.
77. Birkenes. Udt. bVrkenes. — Berckenes 1601.
Biercke-nes 1604.Vi. Birchenes 1630. 1668. Birckenæss (PI. Fiskebodahl)
1723.
*Birkines; afbirki n, Sted, bevoxet med Birk (Indl. S. 44). Neset
dannes af Søgneelven.
78. Greipstad. Udt. greipsta. — Se Oplysningerne om
Sognets Navn. — Grebstadt 1601. 1604 (østre og vestre). Vi,Vi. 1630.
Øster og Vester Grebstad 1668. 1723.
Greipsstaðir; sms. med det i MA. alm. brugte Mandsnavn G r e i p r,
som findes indgaaet i mange Stedsnavne. Se PnSt. S. 93.
78,11. Sta vold. Udt. stavåll.
Sms. med Stav (staf r), hvis Betydning i Stedsnavne ikke altid kan
paapeges. To andre Brugs-No. her hede Stavelien og Stavekjønn. Da
Stavaaen er et alm. Elvenavn, kan dette maaske ligge til Grund for disse tre
Navne; her gaar en Bæk til Søgneelven.
79. Nordbu eller Skogen. Kaldes skau’en. — Skoven 1723
(udgaaet fra Grebstad).
Nordbu synes at være det senere Navn; -bu er da vel b ú n., Gaard,
ikke b ú ð f., Bod.
80. Tronstad. Udt. tró’nnsta (ogsaa hørt tröKnn-). —
Tronnd-stadt 1601. Throndstadt 1604.’/a- Thrundstae 1601. Throndstadt St.
S. 288. Thrundstae 1630. Trundstad 1668. Troenstad 1723.
’Þrónrtarstaðir eller *Þróndsstaðir, af det gamle
Mandsnavn Þróndr (Trond), af hvilket Genitivform paa -s kan paavises 1376. Se
PnSt. S. 265.
80,3. Nepstadinyren. Udt. næppstamýra.
Hvorefter Myren er benævnt, kan jeg ikke sige. Det kan være efter en
nu forsvunden Gaard Nepstad; men til nogen saadan synes der ikke at være
andre Spor. Rigtignok findes paa Amtskartet et Sted «Nebstad» afsat ved
Tronstadvandets Sydende; men dette vil vel kun sige Nepstadmyren. Jfr.
Konsmo GN. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
