Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. SØGNE
- 59
81. Aasene. Udt. asann. — Aasene 1723 (udgaaet fra
Birkeland).
82. Birkeland. Viål.bcérkelann.— Berckelanndt 1601.
Biereke-landt 1604. Vi. Bircheland 1668. Birkeland 1723.
*Birkiland; sms. med birki n., jfr. GN. 77. Overmaade hyppigt
forekommende Navn fra Nedenes til Romsdals Amt.
83. Eigaasen. Udt. eigåsen. — Egaasen 1668. Eegaasen
1723.
* E i k i á s s; af e i k i n., Sted, bevoxet med Egetræer (Indl. S. 48). I
Matrikelen af 1905 skr. Eikaasen.
84. Skaar. Udt. skår. — Skaar 1601. Skoer 1604.Vi. 1610.
Skaar 1630. Sehaar 1668. Skaar 1723.
* S k o r f., hvorom se Indl. S. 76.
85. 89. Fidje vestre og østre. Udt. fi’clje. — Fijdie 1601.
Fiede vestre og østre 1604.Vi,Vi. Fidde 1610. Fidie 1630. Vester
og Øster Fidie 1668. Vester og Øster Fiddie 1723.
«Fitjar, Flt. af fit f.; se Randøsnnd GN. 96.
86. Gompen. Udt. gö’mpen. —Gumpebøgden 1610 (Grænd?).
Ligger ved Gompedalselven. Der existerer et Elvenavn Gompa, Gumpa,
og O. R. synes Bd. IV, 1 S. 208. NE. S. 86 at søge et saadant her. Da
Gompen imidlertid er et Hankjønsord, har det neppe væiet Navn paa
Gompedalselven, som desuden synes at have havt et andet Navn (jfr. Øvrebø GN. 19).
Det maa være Ordet gump r m., Bagdel; men hvad dette kan sigte til her
som Stedsnavn, har jeg ingen Mening om. Dalen maa da være benævnt efter
denne Gaard, ligesom Torridalen efter en nu forsvunden Gaard (se S. 18).
87. Underaasen. Udt. unnåsen; kaldes ogsaa a sen.
D. e. «Under Aasen», et Præpositionsnavn (Indl. S. 16).
88. Stokkeland. Udt. stakkelann. — Stockelandt 1601. 1604.Vi.
1630. Stockeland med Gangdall 1668. Stokkeland 1723.
*Stokkaland; se GN. 17. — Om «Gangdall» se Hægeland GN. 72,15.
90. Horndalen. Udt. honnäalen. — Handall 1668. Hondall
1723.
Af horn n., her i Betydningen: Hjørne, Vinkel (Indl. S. 57).
91. Udsogn. Udt. ti sang. — Vdsogenn 1601. 1604. Vi. 1630.
Vdsogn St. S. 288. Wdsoegen’l668. Udsogn 1723.
•Utsogn. Navnet synes at staa i Forbindelse med Søgneelvens opr.
Navn Sygn a (se under GN. 1). Delte er afledet af et Sogn, der baade
forekommer som Fjordnavn, Elvenavn og Gaardnavn. Som Fjordnavn
(Sognefjorden i Bergens Stift, se »Sproglig-hist. Studier, tilegnede Prof. C. R. Unger»
S. 31 f.) er det Hankjønsord, som EJvenavn (Sogna) Hunkjønsord, som
Gaardnavn (Sogn, paa forskjellige Steder) ialfald i Aker Hankjønsord, hvorfor det
vel der opr. er Navn paa det nærliggende Sognsvand, medens det, hvor det
kan være overført pa» en Gaard fra en Elv, vel er Hunkjønsord. Hvorledes
Sogn er at forstaa i det her foreliggende Gaardnavn, synes uvist. Stedet
ligger ved et Tilløb til Søgneelven, Fidjeelven, som maaske opr. har haaret
Navnet Sogn. Utsogn synes at forudsætte Tilværelsen af et andet, «indre»
Sogn; da dette ikke kan være at søge længere oppe ved Fidjeelven, tør
man mulig antage, at en anden af Søgneelvens Kildeelve længere oppe i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
