Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. SØGNE
- 63
111. Naadelands-Ödegaarden. Kaldes øi’garen.
112. Haslebulien. Udt. hasslebúUa. — Hasselboelien 1723
(udgaaet fra Søndre Naadeland).
Haslebu- maa betyde «Bod, som ligger i en Hasselskov».
113. Bukskinsdalen. Udt. bo^kksjinnsdalen.—Busteensdallen
1668 (da Underbrug til Søndre Naadeland, se GN. 110).
Buchsteens-dahlen 1723 (udgaaet fra Søndre Naadeland).
Hvis Navnets nuv. Form er den rette, hører det til den Klasse Navne,
som betegner Jordens Landskyld eller den Afgift, som betales af den.
Buk-skind alene findes som Gaardnavn i Lenviken, ligesom Gaarden Bratheim i
Hjørundfjord i daglig Tale kaldes «Bukkeskindet». Lignende Navne ere
Skindet og Huden i Vaage og Halvhuden i N. Fron. F æ r s k i n n findes
brugt som Navn paa en Jordteig (Fritzner I S. 527). Ogsaa det oftere
forekommende Navn K alfs kinn har maaske tildels samme Oprindelse, skjønt
det tildels kan bero paa Sammenligning af Jordveien med et saadant Skind.
I Tune har der tidligere været en Gaard «Hundschind». Jfr. Bd. V S. 97.
XVII S. 95. Denne Gaard har længe været skr. Boksteensdalen (se de ovfr.
anførte ældre Former og Matrikelen af 1838). Ved Gaarden ligger et Vand,
som paa Amtskartet er kaldt Bukskind-Vand, men paa Rektangelkartet
Buk-steinsvand. Formerne med Bnksteins- synes ikke at kunne være nogen
Forvanskning af Bukskinds-, da en Fjeldtop Bukstenen her nævnes som Land
kjending (Topograph. Journal. III. H. 11 S. 38. Den norske Lods. III S. V);
det maa være den Høide, som nu paa Rektangelkartet kaldes Vardeheia, nær
Gaarden og Vandet. Det ser efter dette nærmest ud til, at Buktkins- er en
senere Ændring af Buksteins , da Gaarden vel neppe nedigjennem Tiden har
ført de to Navne samtidig. Kukkestein heder en Gaard i Bruvik, som har Navn
efter en Sten af samme Navn nede ved Søen (Bd. XI S. 318); Navnet
Bukke-sten findes i Skjeberg. Af Dyrenavnet Buk.
FORSVUNDNE NAVNE.
I Søgne Sogn:
Sandnæs 1668. 1723.
I Greipstad Sogn:
Bustøll 1668. Buestøll 1723.
Af b ú ð f., Bod, og s t o ð u 11, Støl.
Smørnæs 1723 (udgaaet fra Søndre Naadeland, GN. 110).
Jfr. «Smoeiaas» som Underbrug til GN. 110 i 1668. I hvilket Forhold
disse to Navne staa til hinanden, t. Ex. om det ene skulde være en
Skriv-feil for det andet, kan jeg ikke sige noget om. Smøraas forekommer ellers i
Birkeland S., Fane, Smørnes i Alten. Iste Led er sinjor n., Smør. Dette
Forled forekommer ikke sjelden i Stedsnavne og synes iallald tildels at kunne
betegne noget fordelagtigt, indbringende (se Indl. S. 39 under «Rosende
Navne»); flere Gaarde, hvis Navne begynde med Smør-, udmærke sig
saaledes ved god Havnegang (se Bd. XI S. 235). Ogsaa i Sverige og Danmark
findes en hel Del Stedsnavne, som begynde med Smør-. O. Lundberg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
