Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
LISTER OG MANDAL AMT
106. Kulien. Udt hü’lia. — Underbrug til GN. 107 i 1668.
1723.
107. Bergstol. Udt. bærrsM. — Berstøle 1630. Berstøell med
Collien 1668. Berstoll med Kulie 1723.
108. Magnusdalen. Udt. magnusdalen. — Magnusdalen med
Haggrine 1668 Magnusdahlen 1723.
Underbruget er GN. 110,8.
109. Tunballen. Udt. tunballen.
En Aas i Øvrebø, lige ved Loland, liar samme Navn, og et Brug under
Langeland i Hægeland heder Tunbalslaatterne (Hægeland GN. 60,2). Det
synes at maatte være Navn paa Høider; sidste Led er vel Ball m., Bold,
Klump, Kugle, medens en Anvendelse af Tun, Gaardsplads, i et Høidenavn
ser besynderligere ud.
110. Naadeland. Udt. na delann. — Nødelannd 1601. 1604
(søndre og nordre). Vi,Vi. St. S. 288. Nøddeland 1630. Søndre
Nodeland med Busteensdallen og Smoeraas og Nordre Nodeland med
Kringlemoen 1668. Sønder og Nordre Nodeland (PI. Skindermoenen)
1723.
Den rigtige Forklaring af dette Navn er visselig given af Magnus Olsen
efter en Antydning af O R.; se Bd. XI S. 124: »Navnet forekommer i flere,
lidt afvigende Former (Notland, Noteland, Nodlaud, Nodeland, Noddeland)
oftere paa Strækningen fra Nedenes til Søndhordland, saaledes t. Ex. i
Avaldsnes, hvor det er skr. Notuland DN. IV 669, 1449. Forledet Notu- tør
sammenstilles med lste Led i Nøtsæter i Bremanger, skr. i Notusætre
BK. 9 a, der er samme Navn som Notsæter i Sogndal i Sogn; af *Notusetr»
ere kanske ogsaa flere andre Navne at forklare. «Det er lidet rimeligt at
søge et Elvenavn Not- eller Nat- i den hyppige Sammensætning
Notu-land (Notland osv.), saaledes som forsogt i NE. S. 175 Heller ikke kan
Notu- paa Grund af Eudelsen komme af n o t (h n o t) f., Nød, og sigte til
Rigdom paa Hassel; desuden har mau paa Vestlandet et andet alm. Ord for ’Sted,
bevoxet med Hassel’, som ofte forekommer som Gaardnavn, nemlig H e s 1
i-1 a n d. Notu- synes da at maatte forstaaes som Nqtu-, Gen. af
Plantenavnet ’nata f., Folkesprogets Brennenata, Nesle (urtica)». «Umuligter det
dog ikke, at Notland i enkelte Tilfælde kan være direkte sms. med not f.,
Nød (NE. S. 328)». «Den her givne Forklaring af Notuland synes ogsaa
O. R. at have fundet mulig, idet han efter sine Bemærkninger til [Nottveit,]
Fane GN. 88 med Blyant har tilføiet: «nata, Nesle». Naar en saadan Mængde
Stedsnavne synes at være sms. med et Ord for «Nesle», bør dette utvivlsomt
sees i Sammenhæng med Neslens Anvendelse som Nytteplante. Af Trevlerne
af Storneslen (urtica dioica L) spandt man i fleie Egne af Landet endnu i
18de Aarh. et grovt stærkt Garn, hvoraf der forarbejdedes tykt Lærred og
Strie; se Schübeler, Viridarinm Norvegicum. 1 S. 541 f.» — Om
«Busteensdallen» jfr. GN. 113; Stedet er nu Brugs No. 23. Om «Smoeraas» jfr. under
«Forsvundne Nüvne» ndfr. «Kringlemoen» er sms. med kringla f., Kreds,
Ring, som i Stedsnavne sigter til noget afrundet ved Stedets Situation (Indl.
S. 62). «Skindermoenen» er GN. 103.
110,3. Spjodsneset. Udt. spjosnese.
I Vemundvik haves Spjøtnes. Navnene givne efter Lighed mellem et
spidst Nes og et Spydblad.
110,8. Hagrinna. Udt. hå’grénna. —Underbrug lil GN. 108
1668.
D. e. «Hagegrinden». Jfr. GN. 71, 42.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
