Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
LISTER OG MANDAL AMT
Dette er vistnok knn kjendt fra Jemteland; men da det synes at være et
Kort-navn for Far J) egn, som bl. a. findes brugt paa Vestlandet (Lind Sp. 206),
kan F a r ð i ogsaa have været i Brug i andre Landsdele. Forklaringen er
dog blot en meget usikker Gjetning. — «Røbbingen» er Øen Ryvingen
(Man-dals-Ryvingen); Navnet er vel en Afledning af Folkesprogets Ruva f., høi
Stabel eller Dynge. En anden 0 af samme Navn ved Flekkerø.
«Wengis-holtn» skrives nu Vengelsholmene; «Hellisøe» er Hellersø (af hell ir m.,
Klippehule, se Indl. S. 55).
24. Dyrestad. Udt. åxjresta. — Diurestadt 1601. Dyerrestad
1604.Vi- Dyrrestae 1610. Dyrestad 1630. D. med Wailewigen 1668.
Dyhrestad med Hvalvigen 1723.
•Dýrastaðir; af Mandsnavnet Dýri. Se PnSt. S. 59.
24. 1. Yalvigen. Udt. vallvíga. — Walduig 1610. 1630.
Vallduig St. S. 300. Underbrug 1668. 1723; se under Gaards-No.
Vel * V all vik, sms. med Stammen i Ordet v o 11 r, Vold (Indl. S. 87).
I Matrikelen af 1905 skr. Valviken.
25. Skjernøsund. Udt. sj&rnesunn.—Skjarrandasund Fornm. s.
IX 503 (i Haandskrifterne: Skiarrandasund Cod. Fris, Skerdandasund
Flatøb., Skerandasund Skálholtsbók). Schiernsund 1668.
Skjeren-sund 1723.
Egentlig Navn paa Sundet mellem Skjernøen og Fastlandet. Indeholder
vistnok som Iste Led det gamle Navn paa Øen; men de 3 Haandskrifter,
hvori Sundet er nævnt, vise desværre forskjellige Former. Da Øen er
ind-skaaret af flere, tildels dybe Viker, ligger det nærmest at sætte dens Navn i
Forbindelse med Verbet skerða, egentlig: gjøre Skaar, Indsnit i, og antage
*Skerðandi for den rigtige Form. Men da dette aktive Particip ikke kan
passe direkte som Navn paa «den indskaarne 0», syne? min isaafald at maatte
antage, at ’Skerðandi opr. har betegnet den store S-formede Kile, som
gaar dybt ind i Øen forbi Farestad, og at Brugen af dette Navn senere er
udvidet til at gjelde hele Øen. Man har jo mange Exempler paa, at selv
mindre Fjordes Navne have gaaet over til at blive Navu paa den omliggende
Bygd. En opr. Brug af dette Navn som Fjordnavn vilde ogsaa stemme vel
med det grammatiske Kjøn, Skerðanda- er Gen. af et Hankjønsord, og
Fjordnavne ere mest af Hankjøn, medens Ønavnene som Regel ere
Hunkjøns-ord. Hvis Skeranda- er det rigtige, vil Betydningen kunne være omtrent
den samme, medens der vanskeligt vil kunne findes nogen antagelig
Forklaring til S k i a r r a n d a -.
26. Stusø. Udt. stussøi.
PnSt. S. 238 henført til Mandsnavnet Stú fr; jfr. Holme GN. 44.
27. Homsvigen. Udt.hammsviga. — Hamßuig 1601.
Hambß-uig 1604.Vi. 1610. 1630. Hamswig lé68. 1723.
*Hvammsvik; Iste Led hvammr m., hvorom se Indl. S. 57. I
Matrikelen af 1905 skr. Homsviken.
28. Frivold. Udt. fri’våll — Friwold 1668. Frievold 1723.
Se Hægeland GN. 61.
29. Eskeland. Udt. æsskelann. — Eskeland DN. IX 403, 1499.
Eschelanndt 1601. Eskeland 1604.Vi. 1610. 1630. Esckeland 1668.
Eskeland med Uhrdahl og Strømsvigen 1723.
*Eskiland; af eski n., Sted. bevoxet med Asketræer (Indl. S. 42).
«Strømsvigen» er vel GN. 40,15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
