Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
LISTER OG MANDAL AMT
Gaarden i Aas ikke kan være Tale om Forbindelse med nogen Fjord» (Norske
Fjordn. S. 35). O. R. bar (Bd. II S. 56) tænkt paa Sammenhæng med
Herreds-navnet T r ø g d h i Uppland i Sverige. S. B. har eiter Formen i Trøgdom
i RB. antaget Muligheden af, at *Trøg8- kunde være en Afledning af
t r o g n., et Trug, saa at Navnet skulde sigte til en trugformet Bugt eller
Fordybning (Bd. VI S. 257); Gaardene i Tjømø og i Halsaa ligge ved Bugter,
Treider i Aas paa en Slette. En saadan Afledning synes dog lidet
sand-sy nlig. Efter Udtaleformerne synes disse Navnes gamle Form at have været
Tregðir, som maaske er at sammenstille med oldn. tregr, uvillig,
vanskelig at bevæge, i Folkesproget treg, med en oprindeligere Betydning: fast,
sæt, stærk, fremdeles med oldn. treg i m., Hindring, Vanskelighed, i
Folke-tproget Trege m., seig Trevle i Kjød, Knude i Ved, og med det oldn. afledede
Ord tregða f., Hindring, Vanskelighed. I hvilken Mening Navnet isaafald
egentlig er givet, er det vel umuligt nu at bestemme. — Om «Langøe» jfr.
under GN. 19. «Buøen» er vel sms. med búð f., Bod; to Øer ved
Tregde-fjorden have nu dette Navn; der ligger ogsaa Græsholmen.
33. Mønnesland. Udt. mønneslann. — Mønnißlandt 1601.
1604.7a. 1630. Mønnisland 1668. Mønnesland 1723.
Forklaringen er fuldstændig uvis, men synes ialfald at maatte være
ganske forskjellig fra den ved Mønestad i Spangereid (GN. 174) givne. Da
Gaarden ligger ved det store Djubovand, var det jo muligt, at Mønnes- kunde
indeholde et nu glemt Navn paa dette Vand i Gen. Mønnesland kunde
saaledes være et opr. * M æ r n i s I a n d, af et Sønavn * M æ r n i r. S. B. har
antaget, at dette er det opr. Navn paa Møsvatn i Telemarken (hos JN. skr.
Mønsvand o. lign.), og han sætter dette igjen i Forbindelse med det gamle
Navn paa den derfra flydende Elv, * M a r n a (nu Maane). Men da her den
nære Mandalselv har været kaldet *Morn, kan man vanskelig tænke sig
Muligheden af, at ogsaa en Bæk, som hører til Djubovandets Omraade, skulde
have havt dette Navn eller det nær beslægtede * M a r n a. Man kan ogsaa
tænke paa Ordet mqmef (Fedtnæse; K. Rygh S. 47), som i Morkinskinna
og Hkr. forekommer brugt som Tilnavn til en Mand fra Trøndelagen (Jón
mqrnef); men nok en Forekomst af dette Tilnavn er vel ikke meget
sandsynlig.
34. Ausland. Udt. auslann. — Øudtzknndt 1601. 1604.Vi.
1630. Øudtland 1610. Øusland 1668. Ousland 1723.
1ste Led kan være Mandsnavnet Auðr eller et med A u ð- begyndende
Mandsnavn; man kan dog ogsaa tænke paa O d d r. Jfr. Søgne GN. 30. Se
PnSt. S. 25.
35. Tufte. Udt. tuffte. — Toffte 1601. 1604. Vi. 1610. 1630.
Tofte 1668. 1723.
Se Søgne GN. 55.
36. Sti. Udt. sti. — Stij 1601. Stye 1604.7*. Stj 1610.
1630. Stij 1668. Sti 1723.
* S t i g r (S ti g r) m., Sti.
37. Jaabæk. Udt. jå’hæhl. - [Jabeck DN. XVIII 44, 1413
(efter Afskrift fra 1641). XVIII 99, c. 1456—80 (efter Afskrift fra
1641)]. [Jabech ASt. 87]. Jabeck 1601. 1604.’/i. 1610. 1630. Jabæch
1668. Jabeck 1723.
Navnets Forklaring er aldeles uvis. Da M - kan falde bort foran j, kan
dets opr. Form være *Mjábekkr, af Adj. mjár (mjór), smal. Se Thj.
VSS. 1891 S. 202. NE. S. 120. M- er vistnok bevaret foran j i endel Navne
i dette Amt, men dette er længere inde i Landet; Jaasund i Spangereid (GN.
188) viser, at M- kan falde bort ved Kysten. Denne Forklaring forudsætter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
