Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. HALS AA OG HARTMARK
73
dop, at den fra DN. XVIII anførte Form kun hører hjemme i Afskriften,
ikke i den forsvundne Original, da M ikke kan antages at være bortfaldet
allerede c. 1400 O. R. har i Thj. VSS. 1891 S. 202, jfr. S. 209 f., antydet
en anden Mulighed, at L- her som andensteds kan være faldet bort foran j.
•Ljábekkr kunde saaledes udledes af 1 é (Gen. 1 j á) m., Ljaa. Da der ikke
synes at være særlig Lighed mellem Bækkens Løb og en Ljaa, kan man ogsaa
tænke paa det af O. R. anførte islandske Elvenavn Ljå (af uvis Betydning);
den opr. Form vilde da blive ’Ljárbekkr. I Sortubekkr (AB. 80),
Sýrubekkr (NgL. II S. 265), Nannará (RB. 207) haves Exempler paa
Sammensætning af á og b e k k r med et oprindeligere, usms. Elvenavn. Ogsaa
denne Forklaring forudsætter, at Formen i DN. XVIII kun skyldes Afskriften.
Endnu en tredie Mulighed gives. Da úa, óa hyppig gaar over til å, og da
denne Overgang kan sees at have fundet Sted før 1400 (i RB. Brarndh
ved Siden af Bruarudh, Broarudh), kan J a b e c k i DN. være
opstaaet af *Jóabekkr og være sms. med Gen. Flt. af j ó r m., Hest; da
dette Ord gik tidlig af Brng udenfor Digtersproget, er denne Mulighed yderst
tvivlsom (jfr. Jaaberg i Sandeherred, skr. i Jabærghi RB.; Bd. VI S. 279).
39. Skinsnes. Udt. sjinnsnes. — Skynssnes DN. VII 782, c.
1538. Skinsnes DN. IX 805, 1557. [Skindsnes ASt. 87].
Skinndtz-neß 1601. Skiendtznes 1604.7i. Skindsnes 1610. 1630.
Sckinds-næs med 1/s Gismerøen 1668. Skindsnæs (PI. */* Gismerøen) 1723.
Antagelig af skinn n., Skind; Anledningen til Navnet ubekjendt,
maaske efter Lighed med et udbredt Skind. Oprindelse af skin n., Skin,
Glands, vel mindre trolig efter Udtalen. — Om Gismerøen se GN. 40, 1. En
Del af denne 0 hører fremdeles til Skinsnes.
39, 10. Sugge vigen. Udt. su’ggeviga.
Af Sugga f., So. I Vanse haves Suggenes (GN. 114). Jfr. Navne som
Purk(e)vik, Purkneset og Svinevik. I Matrikelen af 1905 skr. Suggeviken.
40. Ime. Udt. Vme. — [Jminj, Jmine DN. XVIII 38, 1400
(efter Afskrift fra 1640). Jmene DN. VIII 44, 1413 (efter Afskrift fra
1641). Jmenn, Jmen DN. XVIII 98. 99, c. 1450—80 (efter Afskrift
fra 1641)]. Immenn 1601. Immen 1604.7i. Imen 1610. Immen
1630. Imen med Gismerøen 1668. Ihmen 1723.
’lrnin. Munch har (Norge i MA. S. 134) anført som opr. Form íma,
medens O. R har formodet, at Navnet er sms. med vin, hvad de senere
remdragne Former fra DN. vise er rigtigt. Gaarden ligger ved et Tilløb til
den Bæk, hvorefter Jaabæk har Navn, og dens Navn er under Tvivl i NE.
S. 117 henført til Elvenavnet Ima. Dette maa komme af i m n., Støv,
vistnok ogsaa brugt om Vandstøv (jfr. Bd. VIII S. 60); men da det nævnte
Tilløb ikke har synderligt Fald og vel har havt et andet Navn (se GN. 46),
er vel Sammensætning direkte med Fællesordet in, i dette Ords Betydning
«Støv», sandsynlig. Gaardens Jord er ifølge Kraft (III S. 490) skarp sandig.
40, 1. Gismerøen. Udt. ji’ssmerøia. — Gißmerø 1610. Se
ogsaa under GN. 39. 40.
•Gismundarøy? I Avaldsnes forekommer Navnet Gismarvik; ogsaa
der mangler Form fra MA. Begge Navne antages PnSt. S. 90 at indeholde
et Mandsnavn Gismundr, som dog ikke vides brugt i Norge, kun i Sverige.
Paa samme Maade antages PnSt. S. 19 Asmarvig i Rennesø at komme af
A s m u n d r.
40,2. Rægevigen. Udt. rcégeviga.
En mindre Vik østenfor Kleven. Se forøvrigt Finsland GN. 35. I
Matrikelen af 1905 skr. Rækeviken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
