Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
LI STEK OG MANDAL AMT
bruges om større hulstænglede Skjærruplanter, t. Ex. Angelica; opr. -kja
udtales nu i denne Del af Landet tildels ga (se Ross, Norske bygdemaal
(Vid.-Selsk. Skrilter. Kl. II. 1909 No. 3) 8. 76). Er Sløg(i)s- det rigtige, kan det
være Gen. af Sløkje, Intetkjønsform af det samme Plantenavn, eller Gen. af et
enslydende Ord, som har betegnet: Sted, hvor der voxer Sløkja.
67. Ausland. Udt. auslann. — Oedtzlandt 1601. Øudzlandt
1604.72. Øudtland 1610. Øudtland, Oudzland, Oußland 1630.
Øus-land 1668. Ovsland 1723.
Se Halsaa og Hartmark GN. 34.
67, 1. Yigemyr. Udt. vfgemyr.
Iste Led er vik f., Vik; Stedet ligger ved Auslandvandet. I Matrikelen
af 1905 skr. Yikemyr.
68. 69. Solaas store og lille. Udt. so’lås. — Sollaas 1601.
Soellaas löOi.’/a. 1610. Solaas 1630. Store og Lille Soelaas 1668.
1723.
*Sóláss, den solbeskinnede Aas; jfr. Holme GN. 6. 7.
70. Rødlend. Udt. røllænn. — Rødland 1668. 1723.
*Ruðlendi n., ryddet Land; en paa fl. St. i dette Amt brugt
Afledning af ru ð land; se Indl. S. 72.
71. Røkkingen. Udt. rykkinga (ogsaa hørt -gå). — Røchind
1630. Røching 1668. Røchning 1723.
Forklaringen usikker. Maaske Folkesprogets Rykkjing f., Rynkning,
Indsnøring, som ogsaa har Formen Rykning (se Aasen). Ligger ved en liden
Bæk, som falder i Birkelandsvandet. Har alm. været skr. Røkning.
72. Skoland. Udt. skolann.
Se Lyngdal GN. 143.
73. Ramsland. Udt. rammslann. — [Ramslandt ASt. 87].
Ramj31anndt 1601. Ramsland 1604.’/i. Rambsland 1610. Ramsland
1630. 1668 1723.
Se Spangereid GN. 157.
73. 1. Igeltjonna. Udt. i’gel/çønna.
«Igletjernene» ; jfr. Øvrebø GN. 6.
74. Storemyr. Udt. stó’remýr.
75. Solbjør. Udt. sobjør. — Soebierig 1601. 1604.V/4.
So-biergh 1610 Soberrig 1630. Soebierrig 1668. Soebierg 1723.
*Sólbjorg; forekommer ogsaa i Flertalsformen Sólbjargir. Et
hyppigt forekommende Navn, som er ligetydigt med det endnu oftere
forekommende Sólberg(ar). Det kan betegne et Sted, som ligger paa eller
under en Høide i Vest for det Standpunkt, fra hvilket Navnet maa antages
givet, — altsaa en Høide, bag hvilken man derfra ser Solen gaa ned (jfr.
t. Ex. Bd. I S. 11). Det synes dog ogsaa tildels brugt i Betydningen
«solbeskinnet Bjerg» (jfr. GN. 68). Se Indl. under bjqrg S. 43. Samme Navn
i dette Amt i Bjelland (GN. 41), i Vanse (GN. 124) og i Liknes (GN. 119).
Ved Udtalen er her at lægge Mærke til, at 1 er faldet ud foran b; jfr. maaske
GN. 82.
75, 1. Heien. Udt. hei’a (ogsaa hort hei’å).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
