Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. ØISLEBØ
109
59. Fladelien. Udt. fladelia (ogsaa hort -Uå). — Fladelie
1668. 1723.
•Fiatali ð; lste Led er vel Gen. af Subst, flat i ni, Flade (Lien,
som fører op til en Flade), neppe Adj. f 1 a t r, flad; jfr. GN. 63. I Matrikelen
af 1905 skr. Flatelien.
60. Krossen. Udt. Terassen. — Krossen 1668. Kraassen 1723.
•Kro ss m., Kors. Om dette Ord som Stedsnavn og i Stedsnavne se
Indl. S. 62. Jeg ved ikke, hvad Navnet kan sigte til her.
61. Fossestol. Udt. fasstøl. — Fosßestøll 1601. Faaßestøll
1604. V2. Faassestolle 1610. Fosßestøll 1630. Frossestøell (!) 1668.
Fossestøll 1723.
•F or ss t qö u 11; af f o r s, Fos (Indl S. 50), og s t q ð u 11 (Indl. S. 80);
ligger ved en Bæk, som falder i Høievandet.
62. Skolland. Udt. slcaddann. — Skoeland 1630. Schoeland,
Scholland 1668. Skoland og Skoland under Høie 1723.
•Skoll al a ud? I PnSt. S. 224 henført til s k o 11 i, som i Oldnorsk
er Navn paa Hæven og oftere findes brugt som Mandstilnavn (K. Rygh S. 67)
og et Par Gange som Mandsnavn i Bohuslen (Lind Sp 921). Det er vel som
Tilnavn eller Mandsnavn, at Ordet forekommer i nogle dermed sms.
Steds-navne: Skolierud (rød), som findes 6 Gange paa Østlandet, Skollagardr,
Bygaard i Kaupanger i Sogn (DN. II 296, 1362), og maaske Skollevold i Vanse
(GN. 38). Bd. I S. 150 er ogsaa det her omhandlede Navn medtaget blandt
Sammensætningerne med sk ol li som Navn eller Tilnavn; men lste Led
kan her mnlig være det af Ross fra fl. St. paa Lister anførte Skolie m., tør,
stenig Banke i Ager eller Eng, Sideform til Skalle.
63. Fladaasen. Udt fladåsen. — Fladaasen 1668. 1723.
• F 1 a t i á s s, den flade Aas. Jfr. GN 59. I Matrikelen af 1905 skr.
Flataasen.
64. Birkeland. Udt. bir/çelann. — Birkeland 1610. 1630.
Biercheland 1668. Birckeland 1723.
•Birkiland; se Søgne GN. 87.
65. Egsaa. Udt. æ’gså. — Exsaa 1601. 1604.’/s. Exaa 1610.
1630. Eigsaa 1668. Ejgsaae 1723.
Ligger ved en Aa, som falder i Høieelven, og Gaarden maa have sit
Navn efter den; den kaldes hos Helland (Norges Land og Folk X,1 S. 135)
Eidsa, hvad der vel neppe er rigtigt. Da Aaen har sit Udspring under en
Høide ikke langt fra Gaarden Eigaasen i Søgne (GN. 83), er dens Navn
vistnok afledet af Trænavnet eik, Eg Det ser ud til, at der af dette Ord har
været dannet et usms. Elvenavn Eiks (se Bd. XI S. 520), og dette kan senere
være blevet sms. med á f. ligesom Finsaa (se Finsland GN. 24). I Matrikelen
af 1905 skr. Eksaa.
66. Sløgedal. Udt. sløgedal. — Sløgsdall 1610. Sløgisdall
St. S. 300. Slogedall 1630. 1668. Sløgedahl 1723.
Ligger vtd et Tilløb til den under frg. GN. omtalte Aa, og Navnet
antages i NE. S. 235 at indeholde et Elvenavn. Hvis man kan lægge Vægt
paa de to ældste Former, Sløg(i)s- med -s, er dog dette ikke sandsynligt.
Hvis Sløge- er rigtigt, kan lste Led maaske være Plantenavnet Sløkja, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
