Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
LI STEK OG MANDAL AMT
37. Folderaas. Udt. fållerås — Folleraas 1601. Folderaas
1604. V2. Folleraas 1630. Folleraas med Foldahl 1668. Folleraas
1723.
* F o 1 d a r á 6 s. GN. 36 og 37 ligge i en trang liden Sidedal ved en
Bæk, som kommer fra Foldtjern og falder nd i Manflaavandet. Navnene
antages i NE. S. 65 at indeholde Elvenavnet Fold, som endnu er bevaret paa
adskillige Steder (Folda, baade med En- og Tostavelsestone). S. B. har
forklaret dette som «den brede», «den, som danner en bred Flade» (NE. S. 56).
Denne Forklaring passer dog ikke, hvor det, som her, gjelder en liden Bæk.
Er den rigtig, maa man baade her og i flere lignende Tilfælde have
Fælles-ordet fold f., Slette; dette Ord findes ogsaa brugt i shetlandske Stedsnavne
(J. Jakobsen i Aarb. f. nord. Oldkynd. 1901 S. 94).
38. Skogen. Udt. skagen. — Schofwen 1668. Skoven 1723.
39. Haugedal. Udt. haugedal. — Hogedall 1601. Hoggedall
1604.72. Hugedall 1610. Høgedall, Huggedall 1630. Huggedall med
Hegen 1668. Hovgedahl 1723.
•Haukadalr; af Fuglenavnet h a u k r, Høg.
40. Solkroen. Udt. solkronå, krö’nå. — Soelkroen 1668.
1723.
Af Kro (Kraa) f., Vraa. Dette Ord har i en større Del af dette Amt og
i Naboegnene Formen Kron (med langt lnkt o); -n er opr. den bestemte
Artikel i Nom., som er voxet sammen med Substantivet. Samme Navn i
Egersund (GN. 46, 14), udt. SÓlkrÓnœ.
41. Skaaleneset. Udt. skalenese. — Schaalnæs 1668.
Skaale-næs 1723.
Af s kål i m.; jfr. Oddernes GN. 2.
42. 43. Kleveland øvre og nedre. Udt. klævlann. —
Kløff-landt 1601. 1604 (nedre og øvre) 7i,7g. Kløuffland 1610.
Kløfif-land, Kleffueland 1630. Øver og Neder Kleffueland 1668. Øver og
Neder Kleveland 1723.
•Klefaland. 1ste Led er klefi m., Kammer, men her vel i den
Betydning, som anføres af Ross: «Indelukke mellem Bjergsider eller bratte
Bakker; et cirkusformet Landskabsparti = Kove, mere afstængt end Homm.
Forekommer maaske kun som Egennavn for flere (mindst 4) Steder: Kle Ven,
og i Gaardnavnet Kleveland» (se Ross S. 402 f.). Hvor dette Ord forekommer,
lyder kl ei ff. (hvoraf findes dannet Navnet Kleifaland) nu Kleiv, ogsaa
i Egennavne. Ved Kleveland i Evje (udt. lcle’ve-) antager A. B. Larsen (Bd.
VIII S. 195), at klefi har Betydningen «Kammer».
44. Kimestad. Udt. kje’mesta. — Kimmestad 1668. 1723.
Paa Grund af Udtalen synes man ikke at kunne tillægge dette Navn
samme Oprindelse, som er antaget ved Kimmestad i Søgne (GN. 61). Her er
lste Led formodentlig det af Ross anførte Kime (paa Lister ude. med langt
e): smalt Stykke Land, som stikker nesformigt ind i Omgivelser af anden
Art, t. Ex. om England, der stikker ind i Skov. Navnet maa isaafald vel
være et forholdsvis sent dannet Navn paa -stad (jfr. Indl. S. 78).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
