Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. FINSLAND 9
Agder-Dialekter Dybel, Døbel. Nutidsformen er vel Dat. i bestemt Form
(•Dyplinum) eller maaske Flt. (* D y p 1 a r). D e p i 11 forekommer brugt
som Stedsnavn i MA.: Devle i Strinden, skr. við Depil Fornm. s. VIII 178.
373, i Deplenom DN. V 69, 1328, i Dæppl in u m DN. V 96, 1336 (de to
sidste Former gjelde maaske en Bygaard i Nidaros). Jfr. Bd. XIV S. 338.
30. Hæraasen. Udt. hæ rasen. — Heeraas 1610. Heraas 1630.
Heraasen 1668. 1723.
*Hœruáss. Ligger ved et Tilløb til Mandalselven, hvorfor Iste Led
kan antages at være Elvenavnet H æ r a, som endnu findes i Smaalenene og
utvivlsomt forekommer i adskillige sms. Stedsnavne. Det afledes af Adj.
h á r r, graa. Se NE. S. 113.
31. Helland. Udt. héddann. — Heldlanndt 1601. Helland
1604. Vs. 1610. 1630. 1668. 1723.
Udtalens dd er opstaaet af opr. 11, og Isle Led er hella f., Helle, fladt
Berg; gammel Form altsaa *Helluland eller maaske nærmest
*Hell-1 a n d. Hvis Navnet kom af h e 11 i r m., Heller, Klippehule, havde vel
Nutidsformen været Heddeland (jfr. Øislebø GN. 84). Navnet findes her i
Amtet ogsaa i Nes (GN. 88), skr. og udt. Helland, og i Hægebostad (GN. 41),
i S. Undal (GN. 95) og i Vigmostad (GN. 64), skr. og udt. Heddan.
Andensteds kunne Navne, som nu skrives Helland, være opr. Helgaland (jfr. Bd.
XI S 38); det sidste vilde her lyde Hægeland (jfr. Øvrebø GN. 13).
’32. Aamsland. Udt. ammslann. — Amßßlanndt 1601.
Ams-Iandt 1604.’/i. Ombsland 1610. Omßland 1630. 1668. Omsland 1723.
•Almsland; af Trænavnet a 1 m r, Alm. Gaarden ligger ved
Aams-aaen, et Tilløb til Mandalselven; Elvenavnet er vistnok en forkortet
Sammensætning med Gaardnavnet (S. B. i NE. S. 313).
33. Eigelien. Udt. eiygeliå. — Eggelie 1668. Eegelie 1723.
•Eikilíð; af eik i n., Sted, bevoxet med Egetræer, og 1 i Ö f., Li.
Samme Navn i Liknes (GN. 70). I Matrikelen af 1905 skr. Eikelien.
34. Manflaa. Udt. mannfki. — Manndeflaa 1601. Mandeflaa
1604.7i. Mandflaa 1610. 1630. 1668. 1723.
* M ar n(a r)f 1 á ; Iste Led er Stammen i (eller Gen. af) Elvenavnet
Mcjrn, hvorom se S. 83; 2det Led er *flá f., hvorom se under Hægeland
GN. 73. Gaarden ligger ved et større Vand, en Udvidelse af Mandalselven.
35. Rægevigen. Udt. rægevigå. — Rægewiig 1668.
Ræge-vig 1723.
•Rekavik, hvis Iste Led enten er Gen. Ent. af r e k i m., Sted, hvor
Ting, som flyde paa Søens Overflade, pleie at drive i Land, eller Gen. Flt.
af r e k n., Ting, som flyder saaledes om. Rækevik(en) og Rækkeviken findes
paa adskillige Steder i Landet (i Tjølling Rækkeviken, skr. Rækauikin RB.
51); ogsaa Reknes haves. Tildels kunne dog disse Navne forklares af
Elve-navnet Reka. Denne Gaard ligger ved en Bugt af Manflaavandet. Her i
Amtet haves Rægevig i Nes (GN. 75), i Tonstad (GN. 37), Rægevigen i Halsaa
(GN. 40,2), overalt i Matrikelen af 1905 skr. Eækevik(en).
35,5. Fløistøl. Udt. fløt støl. — Flørstøele 1668. Fløestøll
1723.
Da Stedet ligger ved et lidet Vand, kan Iste Led maaske være Fløy n.,
liden Baad. Dette er dog meget usikkert.
36. Foldalen. Udt. fa lldalen. — Foldahlen 1723 (udgaaet fra
Folderaas).
Se under GN. 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
