Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
LI STEK OG MANDAL AMT
13. Refsnes. Udt. rd?ff’snes. — Reffsnes 1594.V«. 1612. 1619.
Refsnæs 1668. Refsnes 1723.
Vel ’Rifsnes; ganske ofte forekommende Navn. Af ri f n., Rev,
altsaa: Nes, hvorfra der udgaar et Rev. Refsnes kan dog ogsaa komme af
Dyrenavnet r e f r, Ræv, og saaledes forklares efter Stedforholdene Refsnes i
Holt (Bd. VIII S. 42). Den her omhandlede Gaard ligger ved Øvre Øidnevand.
14. 15. Grindum ytre og øvre. Udt. grfnnómm. — Jfr.
Oplysningerne ved Herredsnavnet. — Grindem 1594.1/*. Grindim 1612.
Grindem 1619. Yttre og Øver Grinem 1668. Yttre og Øver Grinnem
1723.
Navnets Forklaring er givet under Herredsnavnet.
14,5. Stedjan. Udt. stéjjån.
Bestemt Flt. af Stede eller Stedje m., Aabred; betegner i dette Amt
altid en noget fast Engflade langs Vandløb (se Ross).
16. Skaar. Udt. sJcar. — Schaar 1668. 1723.
* S k o r f., hvorom se Indl. S. 75.
17. Yasbotnen. Kaldes Wtnen. — Watzbotne 1668.
Was-botten 1723.
Ligger ved den øverste Ende af Grindumsvandet.
18. Bronnesdal. Udt. bwnnesdalen. — Brunixdall 1619.
Brønnisdal 1668. Bronnesdall 1723.
•Brynjolfsdalr? Antages PnSt. S. 54 at komme af Mandsnavnet
Brynjolfr (vistnok da af Sideformen Brunnolfr). Skrivemaaden
Brunix-kan sammenlignes med svensk Bryningxaas ved Siden af
Brøniolfs-a a s e (Lundgren S. 40). Kan dog ogsaa være Brtjndulfsdalr, af
Mandsnavnet Brqndolfr, i Norge i Almindelighed i Formen Brandulfr; jfr.
Bronsba i Holt (Bd. VIII S. 39). Har ogsaa været skr. Brunnesdal.
19. 20. Flottorp nedre og øvre. Udt. flattår. — Flottorp
1612. Flatorp 1619. Neder og Øver Flatorf 1668. 1723.
•Flqtujiorp; af flata f., Flade (Indl. S. 60), og ]) o r p n., hvorom
se Indl. S. 82. Er det vestligste af de med ]> o r p sms. Navne i det hele
Land.
21. Haaland. Udt. halann. — Haland DN. VI 451, 1425.
Haaland [ASt. 91]. 1594.Vi. 1612. 1619. Haaland med Staalefid 1668.
Haaland 1723.
Håland; se Halsaa og Hartmark GN. 45. — «Staalefid», i oldn. Form
•Stálafit, af stål n., Folkesprogets Staal: Stabel, Ståk, især af Hø eller
Korn (se Aasen), og fit f. (Indl. S. 49).
22. 23. Svindal vestre og østre. Udt. sveindal. — [Svindal
ASt. 91], Suindal 1594 Vi,Vi. 1612. 1619. Vester og Øster
Suin-dall 1668. Vester Svindal og Øster Svindall 1723.
•Svinadalr; af Dyrenavnet svin. Om Udtalen med ei jfr.
Laudal GN. 20.
23,5. Fugletveid. Udt. foggletveid. — Fugletued 1668.
Fuglestved 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
