Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. GRINDUM 123
5. Løland. Udt. lø’lann. — Lølarmd 1619. Løeland 1668.
1723.
♦Loðuland, meget alm. Navn, især i de 3 sydvestlige Amter; af
1 a ð a f., Lade (Indl. S. 63).
6. Skaad. Udt. skade. — Schod 1668. Schaad 1723.
•Skot n., vel i Betydningen: Fremspring af Land, høit Land (Indl.
S. 75). Jfr. Tveid GN. 26, 2. I Matrikelen af 1905 skr. Skaat.
7. Rebbaasen. Udt. rébbåsen. — Rebaas 1668. Rebaasen
1723.
Iste Led er maaske det under Øvrebø GN. 34 omtalte Ord Rep, Rip m.,
smalt og dertil afsidesliggende Stykke Land. Jfr. «Rebaasen» under
Elje-strøm, Liknes GN. 104.
8. Botnan. Udt. botnann. — Botne 1668. 1723.
Botn m. (Indl. S. 46) i bestemt Flertalsform.
9. Vaardal. Udt. vardal. — [Vaardal ASt. 91]. Vaardall
1594.Vi. Waardal 1612. 1619. St. S. 312. Voerdael 1668.
Waar-dal 1723.
Ligger ved Vaardalsaa, en af Undalselvens Kilder. Til Grund for
Navnet maa sikkert ligge et usammensat Elvenavn. O. R. har sammenstillet
dette Gaardnavn med Navnene Var og Vaarnes i Stokke, Elvenavnet Varaaen
i Fet og i Tryssil, Varhaug paa Jæderen samt Bygdenavnet Vardal, hvortil
kunde føies flere andre Navne (se Bd. VI S. 184). Vaarnes i Stokke synes
at forudsætte en opr. Form V Q r u n e s, af et Elvenavn Vara med
Grund-betydningen «Vand». Ved Vaardal synes dog Betoningen snarest at tyde paa,
at Vaar- er sammendraget af 2 Stavelser; isaafald ved jeg ingen anden
Forklaring end *Vaðárdalr, af et Elvenavn *Vaðá, sms. med vað n.,
Vadested (jfr. Vaadaa NE. S. 288).
10. -Byremo. Udt. byremb. — [Borimo ASt. 90]. Børemo
1594. Vi. Byremo 1612. Byrremove 1619. Byremoe 1668. 1723.
Dette Navn antages Bd. IV, 1 S. 48 at kunne høre sammen med
Gaard-navnet Byre i Lom, i N. Fron og i Fister (her opr. Ønavn og skr. i B y r i
DN. IV 60, 1302 og fl. St.). «Af de forskjellige Forklaringer, hvorpaa der
kunde tænkes, er den sandsynligste vel den, at Býri er et Intetkjønsord,
afledet af bjórr m., Strimmel, Snip, helst en trekantet eller kileformet (se
Fritzner under Ordet, jfr. Aasen under Bjore m.) »
11. Haartveid. Udt. hartveid. — [Horthvid ASt. 91],
Hor-thued 1594.Vi. Horthuedt 1612. Haartuedt 1619. Horthuedt St. S.
312. Haartued med Slætteschov 1668. Haartved 1723.
*Háru þveit. Ligger ved en af Undalselvens Kildebække og antages
NE. S. 89 at indeholde et Elvenavn Håra, maaske afledet af Adj. h á r r,
graa, ligesom Haarberg i Rissen, skr. Haruberg DN. II 251, 1349. Jfr.
Elvenavnet H æ r a, Finsland GN. 30. Om 2det Led þ v e i t se Indl. S. 83. —
I Matrikelen af 1905 skr. Haartveit.
12. Øiheien. Kaldes kr&glingheiæ.— Øidneheden 1668.
Øydne-heden 1723.
Matrikelnavnet indeholder Gaardnavnet Øidne (GN. 2. 3); Daglignavnet
er sms. med Plantenavnet Krekling (empetrum nigrum).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
