Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
LI STEK OG MANDAL AMT
1541. Øvre Haralstadt 1594.Vs. Harrildstad 1612. 1619. Øver
Harild-stad 1668. 1723.
•Haraldsstaðir; af Mandsnavnet Haraldr. Kaldes «øvre» i
Modsætning til Laudal GN. 7.
54. Haukenes. Udt. hauJcenese, [ogsaa opg. -næse}. —
Høuge-næs 1668. Heugenes 1723.
•Haukanes; af haukr m., Høg. Oftere forekommende Navn
almindeligt i S. Bergenhns Amt. Ligger paa et Nes ved Hommevand. Har
alm. været skr. Hangenæs.
55. Homme ytre. Udt. hamme, [yddre-hamme]. — [i Hommom
DN. XV 48, 1426] \ [Hom ASt. 90] \ ’Homme 1594.Vi- 1612. Ytter
Homme 1668. 1723.
•Hvammar, Flt. af h v a m m r m., hvorom se Indl. S. 67. Hvis
ikke den først anførte ældre Kilde gjelder denne Gaard, kan Navnet være
* H v a m m i, Dat. af samme Ord. Jfr. GN. 62.
56. Hessaa. Udt. hesså. [Ifølge Meddelelse hcésså], — a Hessaa
DN. X 252, c. 1515. [XIII 800, 1557]. [Hesaa ASt. 91]. Heeßaa
1594. Vi. Heßaa 1612. 1619. Hessaa 1668. Hesaa 1723.
Ved en Tverelv til Mandalselven. Antages NE. S. 99 at kunne høre
sammen med Navnene Hesjebækken, Hesjedal o. fl., af et Elvenavn Hesja, for
hvilket Forklaring af Hesja (Esja), blød Sten, er foreslaaet. Dette er neppe
sandsynligt. Da Elven løber gjennem «Vestheien», den vestlige Del af
Herredet, kan dens Navn mulig staa i Forbindelse med dette Navn. Hessaa kan
ligesom Finsaa (se Finsland GN. 24) være sms af á f. med et ældre
usammensat Elvenavn, og det er tænkeligt, at Hess- kan være opstaaet af’Heiðs
(Heiz), en Afledning af h e i ð r f., Hei (Indl. S. 63), ligesom det er antaget,
at Fin(n)s er afledet af finn n., Vildmark. Paa samme Maade har S. B.
forklaret Elvenavnet Heisaaen i Bygland (B. VIII S. 198).
56,9. Tjelland. Udt. Jçce’ddann.
Se GN. 80.
57. Trygsland. Udt. trygslann. [Ifølge Meddelelse [-trý’hs-lann}.-] {+trý’hs-
lann}.+} — Trixland DN. VII 824, 1551. [Trysland ASt. 91].
Trys-lannd 1594.Vi,Vs. Thrysland 1612. Trygsland, Trysland 1619. Øster
og Vester Trytzland 1668. Øster og Vester Trygsland 1723.
•Tryggsland? Antages PnSt. S 266 at kunne komme af
Mandsnavnet Trygg r, som fra 14de Aarh. af ikke var sjeldent i Norge og endnu
er i Brug paa Østlandet (Aasen, Navnebog S. 43). Under samme Navn op.
føres ogsaa Tryset i Hjørundfjord (Trøgsetter 1603), udt. trý’set. Denue
Oprindelse antages dog for begge disse Gaardnavnes Vedkommende at være
meget usikker; «man kunde nok ligesaa godt udlede dem af Þ ry rek r, om
de overhovedet komme af Personnavn». Þrýrekr (ofte skr. Þrýdrekr og
enkelte Gange Þrydikr) findes alm. brugt paa Østlandet i 14de og 15de
Aarh., men er ældre, da det allerede findes (som Fadersnavn) i Dynnastenens
Indskrift (fra Hadeland), som neppe kan være yngre end 1100. Med
Forklaring af dette Navn stemmer for Trygslands Vedkommende den mig
meddelte Udtale med k og Enstavelsestone. Den angivne Udtale med g er vel
at forklare, som under GN. 48 antaget.
58. Præstegaarden. — Jfr. Oplysningerne om Sognets Navn
S. 127. — Biellands Præstegaard med Sehegestad 1668.
(Skiegges-dall St. S. 311). Biellands Præstegaard med Schieggestad 1723.
1 Er maaske GN. 62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
