Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. AASERA.L
135
Gaardenes Navne: 1. Aaseland. Udt. aslann.— [Osaland DN.
XIII 753, 1541], Aaßellanndt 1596.Vi. Aaßeland 1601. 1611. St.
S. 312. Aaseland 1668. 1723.
Antagelig *Asaland, eller maaske * A s 1 a n d, af ås s m., Aas (Indl.
S. 42). Samme Navn i Liknes (GN. 47)
2. Forgaard. Udt. farrgär (Mændene derfra garsmænnan).—
[Gord DN. XIII 753, 1541], Gaardt 1595.Vi. 1601. 1611. Faargard
1610. Forgaard 1612. 1668. 1723.
Gaardens opr. Navn er altsaa G a r ð r, hvorom se Indl. S. 51. Da det
nuv. Navn synes at skrive sig fra en forholdsvis sen Tid, er det vel sms.
med Præpositionen for: foran; hvad der sigtes til ved Navnets nye Form,
ved jeg ikke.
3. Under Berget med Skjerkestøl. Udt. ó’nde bdé’rje.
sj&rlte-støl. — ’) Berigh 1595.Vi- Berrig 1601. Berig 1611. Wndérberrig
1668. Underberg 1723. — 2) Skierchestøehl 1668. Schierkestøl 1723.
’) Ogsaa Under Berget har vel tidligere havt et usammensat Navn,
Berg. Om Navne som det nu brugte («Præpositionsnavne») se Indl. S. 16.
Paa denne Gaards Grund staar nu Sognets Kirke.
’) *Skerkjustqðull; sms. med Elvenavnet S k e r k j a, nu Skjerka
(i Hornnes og her i Aaseral), som er afledet af skark n., Larm, Tumult.
Skjerka falder ud i Ørevandet og danner under sit Løb flere betydelige Fosser.
Se NE. S. 219.
4. Austrhus. Udt. au stril. — Østhvs DN. VIII 473, 1506.
Østerhuus 1595. Vi. 1601. 1611. 1668 1723.
’Austrhús, Østerhuset; har vel opr. været en Part af en anden
Gaard, formodentlig den paa hvis Grund Kirken staar. Bortfald af det sidste
-s maa skrive sig fra, at der ogsaa er s i Iste Stavelse («Dissimilation»,
Indl. S. 21).
5. Røiseland. Udt. røislann. — Røßeland 1595.1/*. 1610.
1611. 1612. Røßeland vestre 1668. Røyseland vestre 1723.
*Røysaland; se Halsaa og Hartmark GN. 4. Er i sin Tid kaldet
«vestre» til Adskillelse fra GN. 22, fordi disse to indbyrdes forskjellige Navne
da var flydt sammen i Skrift.
5,3. Tveitan. Udt tveitann.
Bestemt Flertalsform.
6. Bredland. Udt. bré’lann. — Breelanndt 1595.Vs-
Bree-Uand 1601. Bredeland 1611. Breland 1668. Breeland 1723.
*Breðaland. Dette Navn er vistnok forskjelligt fra Bredland i
Øislebø (GN. 58) og synes at komme af b r e ð i m., nu Brede, Bree,
Snemasse, Fonn. Gaarden siges fra gammel Tid at have været udsat baade for
Sne- og Stenskred, og Sneskred har engang taget et Hus (Helland, Norges
Land og Folk. X, 1 S. 76). Med denne Oprindelse stemmer ogsaa Betoningen.
7. Ljosland. Udt. pslann. — Liußland 1595.Vs. 1601.
Liuße-land 1610. 1611. 1612. Lioßeland St. S. 312. Liusland 1668. 1723.
"Ljosland; sms. med Adj. ljoss, lys. Jfr. t. Ex. Lysaker i Bærum
(Bd. II S. 134). Ljoseland i Vegusdal antages at indeholde Elvenavnet Lj ósa
(Bd. VIII^S. 169).
7,9. Larsstuen. Udt. larsståva.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
