Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. AASERA.L
139
32. Kylland. Udt. Jçifddann. — Kydllanndt
1595.Kidland 1601. Kyeland 1610. Kvdland 1611. Kyelland 1612. Kviland
1668. 1723.
*Kýlland; afkýll m., Pose, Madpose. Eller mulig *Kylliland,
af kyll i r m., Pose, Sæk. 1ste Led sigter vistnok til et Vand, en bred
Udvidelse af Mandalselven. I Beitstaden synes der at have været et Fjordnavn
Trékyllir («Træsækken»), og paa Island kjendes Trékyllisvik som
Fjordnavn. Navnet Kylland findes ogsaa i Herefoss og i Aamli (Kyland); se
Bd. VIII S. 61. 74.
33. Haavaarstad. Udt. havårsta. — Haffuarstadt 1594.74.
Haffuerstad 1601. 1611. Hoffuestad 1612. Hoffuorstad 1668.
Hovor-stad 1723.
"Hávarðarstaðir; af Mandsnavnet H á v a r ð r; jfr. GN. 15.
34. Mjaaland. Udt. mjalann. — Mialland 1595.72. 1601.
Mialand 1610. Miolland 1611. Mioland 1668. Miaaland 1723.
*Mjáland eller *Mjávaland; se Landal GN. 44.
35. Linjord. Udt. Itnnjór. — Lingiord 1610. Linndgiord 1612.
Lindgiord 1668. Lindjord 1723.
Maa vistnok være *Língerði, af Plantenavnet lin n., Lin (Indl.
S. 65); og gerði n., indgjerdet Jordstykke (Indl. S. 51); neppe af Txænavnet
lind, Lind, trods Udtalen. Lingjerde, Lingjerdet, Linjordet forekommer
paa fl. St.
.36. Kittelsdal. Udt. Içidjåsta — Ketthaßdall, Kethisdall
1595.’/i- Kitteßdall 1601. Kittelßdal 1610. 1611. 1668. Kidilsdahl
1723.
* K e t j u 1 s d a 1 r; af Mandsnavnet Ketjull, Sideform af det alm.
K e t i 11. Efter Udtaleformen alene kunde man tænke, at Navnets sidste
Led var staðir; jfr. herom under Bjelland GN. 59. Her har dog
Bevidstheden om Oprindelsen holdt sig. Se PnSt. S. 159. Indl. S. 78.
37. Aaniland. Udt ammlann. — Omlanndt 1595.74.
Ombland 1601. 1611. 1612. 1668. Omland 1723.
* A 1 m 1 a n d; se Halsaa og Hartmark GN. 31.
38. Tveit. Udt. tveit. — Thueidt 1595.74. Thuedt 1601. 1611.
Tued 1668. Tved 1723.
* Þ v e i t f.; se Indl. S. 83.
39. Vormelien. Udt. varmeliæ. — Ormelidt 1595.7i 1601.
1610. 1611. 1612. Wormelie 1668. 1723.
•Vqrmulið. Ligger ved en Bæk, ved hvilken der efter Amtskartet
findes en Plads Vorme. Er altsaa vistnok sms. med Elvenavnet Varma (af
Adj. varm r), der vel har omtrent den samme Betydning som Vermsl n ,
Kilde, som ikke fryser til om Vinteren. Et Gaardnavn Voimeli findes i
Søndeled; dette Sted ligger ved en Elv og tillægges samme Oprindelse NE.
S. 291. Vormelien kan efter Formen ogsaa svare til en gammel Bøjningsform
af * V a r m a 1 í ð, sms. med Adj. va r mr, den vatme Li (jfr. Øvrebø GN.
28,5); men Pladsnavnet Vorme henpeger her paa et Elvenavn.
40. Nesland. Udt. n&slann. — Netzlanndt 1595.7a-
Netz-land 1601. 1611. Neesland 1668. Næsland 1723.
*Nesland; sms. med nes n., Nes. Gaarden ligger paa et Nes ved
et lidet Vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
