Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
LI STEK OG MANDAL AMT
25. Smedland. Udt. smelann. — Smedelanndt 1595.7i.
Smee-land 1601. 1611. Smelland 1612. Smeland 1668. Smeeland 1723.
*Smið(ar)land; se Holme GN. 10.
26. Torsland. Udt. toslann. — Todtzlanndt 1595.72.
Todtz-Iand 1601. Thordtzland 1610. Thorßland 1611. Toedtzland 1612.
Tosland 1668. 1723.
PnSt. S. 260 forklaret som ’Þórisland, af Mandsnavnet J? ó r i r. Det
kan ogsaa være "Þórðsland, af Mandsnavnet Þórðr, af hvilket der
forekommer Genitivform paa -s allerede i RB.; den anførte Form fra 1610
beviser dog intet for denne Oprindelse. Rimeligvis er det dog, som antaget
for de vestlandske Gaarde af Navnet Totland (se PnSt. S. 261. Bd. XIII S.
123), *Þórsland, af Gudenavnet í>órr; dette støtter den foran givne
Forklaring af Herredsnavnet (jfr. Aarb. f. nord. Oldkynd. 1905 S. 181). Gaarden
er den første Gaard i Lognedalen ovenfor Kirken.
27. Fiskland. Udt. fssklann. — Fiskelanndt 1595.74.
Fische-land 1601. 1610. 1611. 1668. Fischland 1723.
*FÍ8kiland; affiski f., Fiskeri. Gaarden ligger ved Ørevatn, som
nu er et mindre godt Fiskevand.
28. Madland. Udt. maddann. — Mailand DN. IV 573, 1413.
Madlanndt 1595.7*. Maadeland 1601. Madelland 1612. Madeland
1668. Madland 1723.
•Matland. Vistnok det samme Navn som Matland i Fuse og i
Avaldsnes. Om dette siger O. R : «Maaske har man det samme Navn i
Mad-land, der findes i Aaseral, 2 Gange i Lyngdal, i Varhaug og i Gjesdal, paa
de tre første Steder udt. maddann, paa de to sidste ma’ddlann. Det sidste
Navn [o: Madland] skrives jo nok 1413 Mailand (Aaseral) og 1520
Malle-land (Varhaug); men disse Former repræsenterede det ved Assimilation
opstaaede Mailand, som ligger til Grund for begge de anførte Udtaler.»
Maliand maa da være Assimilation af* Madland, efterat det opr. t i
•Matland tidlig havde faaet blød Udtale; senere er Mailand blevet til
Maddann. Oldn. matland betyder: Land eller Sted i dets Forhold (som
er godt eller slet forsynet med, frembringer meget eller lidet af) Fødemidler.
Uden nærmere Angivelse maa Ordet naturligvis have været brugt i rosende
Betydning (jfr. Indl. S. 39). Se Bd. XI S. 186. Da Mandalselven (Mijrn)
løber ud af Ørevatn ved Madland, har Ross (se NE. S. 325) forklaret dette
Navn som *Marnarland. Det synes dog ikke rimeligt at skille det fra
de andre ovfr. anførte Navne.
29. Øiuvstad. Udt. øiyjusta. — Øiustadt, Øiudstadt 1595.72.
Øyustad 1601. 1610. Øyufstad 1668. Øyuvstad 1723.
•Oyjulfsstaðir; af det alm. brugte Mandsnavn Øyjulfr. Se
PnSt. S. 288.
30. Eikerapen. Udt. eilqerapen. — Eggerappe 1601.
Ege-rappe 1610. 1611. Egerap 1612. Eggerap 1668. Egerabben 1723.
Sidste Led er Folkesprogets Rape m., Skredbakke, Grusbanke i en
Bjergside, især bevoxet med Skov (se Aasen). Første Led er e i k i n., Sted,
bevoxet med Egetræer.
31. Yasbotnen. Kaldes latinen. — Wasßbottenn 1595.7*.
Vadtzbottenn 1611. Wadsbotten 1612. Vadtzbotten 1668.
Vas-botten 1723.
•Vatzbotn; ved den nedre Ende af Ørevatn. Om botn se Indl. S. 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
