Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
LI STEK OG MANDAL AMT
Nordmanden Flóki Vilgerðárson var en af Islands Opdagere, men
siden forekommer Navnet kun nogle faa Gange paa Island, ikke i Norge, hvor
det dog vistnok har været brugt, da flere Stedsnavne snarest synes at maatte
stamme derfra. Se PnSt. S. 72.
56. Haaland. Udt. halann. — Haaland 1594.Vs. 1612. 1619.
1668. 1723.
*Há(va)land; se Halsaa og Hartmark GN. 45.
57. Hennestad. Udt. hcénnesta. — [Hendestad ASt. 88].
Henndestadt 1594. Vi. Hendestedt 1612. Henndestad 1619.
Hende-stad 1668. 1723.
•Henastaðir? Maaske af et Mandsnavn H e n i. DN. XVIII 78, 1461
omtales en Henæ Brwnswiik, som eiede Jord i Lindanger i Skjold
(Stavanger Amt). Hvis dette ikke er en indvandret Tydsker fra Braunschweig,
kan Tilnavnet betegne den Gaard, hvorfra Manden stammede, og dette har
isaafald maaske været Brunsvig i Spind (GN. 59, 3). O. Nielsen har (S. 42)
formodet, at H e n i findes som Iste Led i et dansk sms. Stedsnavn, men
kjender ikke ellers Navnet fra danske Kilder. Ogsaa Lundgren opfører (S. 99),
men under Tvivl, et svensk Mandsnavn H e n e. Mulig kunde Hennestad være
opr. *Henni ngS8 t a ð i r (*Henings-), af det fra Tydskland laante
Mandsnavn Heningr (Henning r), skr. He ni eks i Gen. DN. Il 740, 1499.
Dette har dog oftest været Navn paa indvandrede Tydskere; af indfødte
Nordmænd synes det blot at kunne tillægges to Personer i Gudbrandsdalen
(1463 og 1519) samt mulig en Mand i Bergen (fra noget tidligere Tid); se
Lind Sp. 513 f. Hvis dette Navn er Iste Led, maa Gaardnavnet være et
forholdsvis sent dannet Navn paa -stad. Har ogsaa været skr. Haunestad.
58. Knibe. Udt. kmba. — Kniben 1723.
Se Hægeland GN. 38. Ogsaa dette Navn er opført i NE. S. 129. Gaarden
ligger ved Spillingbækken; men da denne gaar gjennem Vormevand, er det
vel sandsynligt, at den i sin Tid har havt Navnet Varma (jfr. Aaseral
GN. 39), og Vormevand er ogsaa anført i NE. S. 291 under dette
Elve-navn. Knibe er vel derfor her et Fællesord, mulig med samme Betydning som
Knip n., trangt Sted, Bjergpas; men det kan dog vistnok ogsaa være det
alm. forekommende Ord Knipa f., Knibe, Klemme, Nød, Forlegenhed, og er
da at henregne til de «nedsættende Navne» (Indl. S. 39). I Matrikelen af
1905 skr. Knipe.
59. Ljosestøl. Udt. jö"støl. — Liußestholle \btfVU.
Lyße-støle 1612. Lvßestølle 1619. Lysestøel 1668. Liusestøl 1723.
Af Adj. 1 j ó s s, lys. Samme Navn i S. Undal (GN. 128).
60. Opsal. Udt. oppsal. — Opsall 1619. 1668. Opsahl 1723.
Se Øvrebø GN. 25.
61. Josal. Udt. jo sal. — Joßall 1594. Vi. 1612. 1619.
Jos-dall 1668. Joesall 1723.
I Skatval har der existeret en Gaard af Josalum, som er gaaet ind
under Gaarden Velvang; det maa være det samme Navn, som vi have her.
Sidste Led er sal r m. eller sal ir, Flt. af dette Ord (Indl. S. 73). Hvad
Iste Led er, synes aldeles uvist. K. Rygh har gjettet paa Mandsnavnet
J ó a r r, som mulig indeholdes i nogle Gaardnavne, som i MA. skrives a
Jo-Stadum (Bd. XV S. 28); men s a 1 r synes ikke ellers at forekomme i
Sammensætning med Mandsnavne. Det er vel for dristigt ved disse to Navne at
gjette paa Opkaldelse af Jórsalir, Nordmændenes Navn i MA. paa
Jerusalem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
