Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. SØNDRE UNDAL
159
24. Grundeland. Uut. grö’nnelann. — Grundland, Grundeland
DN. VII 809, 1543. Grunndeland 1619. Grundeland 1668. 1723.
•Grundaland; af det i MA. i Norge hyppig brugte Mandsnavn
G r u n d i, som endnu bruges i Nedenes Amt (Aasen, Navnebog S. 17). Se
PnSt. S. 98.
25. Midtstøle. Udt. mittstøle. — Midstøel 1668. Midstøle
1723.
*Miðstoðull, den midterste Støl. Formen er udgaaet fra den gamle
Dativform.
26. Eigeland øvre. Udt. ei gelann. — Igeland DN. VIII 857,
1564. Egeland [ASt. 88]l. 1612. 1619. Øver Eigeland 1668. Øvre
Eegeland 1723 (PI. Woye under Egelandgaardene).
•Eik i land; se Vennesla GN. 10. — «Woye» er vel opr. *Vági, Dat.
af v á g r m., Vaag; i Nærheden af Eigeland ligger et lidet Vand.
27. Blørstad. Udt. blø rsta. — Blørestad DN. VII 809, 1543.
Blørestad 1594.V2. Blørrestad 1612. Blørestad 1619. St. S. 322.
Blørstad 1668. 1723.
Maaske *Bloðrustaðir, sms. med b 1 a ð r a f, Blære, der kan have
været Tilnavn. Fra Island kjendes en Mand med dette Tilnavn, B 1 o ð r u
-S v art r (Sturlunga saga, Vigfussons Udg. II S. 151).
28. Romedal. Udt. romeilal. — Romedal DN. VII 809, 1543.
[ASt. 98], Rommedal 1594.Vi- 1612. 1619. 1668. Rommedahl 1723.
•Rómudalr. Ligger ved en Elv, hvori der er Fosser. Vistnok sms.
med et Elvenavn Róm-. som synes at have forekommet baade i svag og
stærk Form (i Romareimi DN. XII 87, 1382, nu Romereim i Hosanger);
det hører vistnok sammen med r ó m r m., Røst, roma, tale høirøstet. Se
NE. S. 197.
29. Skjøllungstad. Udt. sjøllommsta. — Skillinngstadt 1594.Vi.
Sehillingstadt 1612. 1619. Schioldungstadt St. S. 320.
Schiølling-stad 1668. 1723.
Navnet sammenstilles af O. R. med Skillingstad i Løiten (S k i 11 i n k
s-stadha DN. VI 446, 1423), Skillingstad i Nærø (Skellestad c. 1620) og
Skjøl-ingstad i Torvestad. «Jeg tror det muligt, at disse Navne til Iste Led have
det i Fortiden meget brugte Mandsnavn Skjold ulfr. Nogen anden
rimelig Forklaring øiner jeg ialfald ikke. Lydovergangen til den nuv. Form
kan ikke være paafaldende efter flere lign. Exempler, se f. Ex. Leangsrnd
for Lífulfsruð Bd. I S. 135 og, hvad der er anført. Mandsnavnet er
endnu i Brug i Nedenes (Skjelluv, Skjølluv)»; se Bd III S. 101 f. Altsaa
opr. *Skjqldulfsstaðir. Der kan dog veil det her omhandlede Navn
være Mulighed for en anden Forklaring. Et Navn Skjqldungr (afledet
af skj oldr, Skjold) synes at være brugt om Bergknatter og som Fjeldnavn,
vistnok ligesom Navnet Skjaldbreiðr betegnende noget rundagtigt, med
jevn Overflade som et Skjold. Hidhørende Navne ere Skjellungen i N. Land
(i Skiold u ngum DN. I 498, 1424), Skillingen i S. Land, Skillingsaas i
Leka og Skjellangberg i Furnes (Skialduughæberg DN. I 158, 1327).
Paa Oprindelse af dette Ord peger Formen Schioldungstadt i St. S., hvilken
Kilde vel tør være paalideligere end de 3 ovfr. anførte ældre Jordebøger.
Gaarden ligger ved en isoleret, 154 M. høi Høide, som nu har Navnet
Skiftes-lieia, der vistnok er et Navn af senere Oprindelse. Da s t a ð i r kan
sammensættes med Navne paa Fjelde og Høider (Indl. S. 78), tør Skjøllungstad
mulig være opr. *Skjqldungsstaðir.
1 Mulig menes GN. 60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
