Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. SØNDRE UNDAL
161
*Fatlaland. Gaarden ligger ved et Yasdrag, som er et af Undalselvens
Tilløb, dog ikke ved selve Elven, men ved et langt og smalt Yand, og
* Fat la- kan være Gen. af et Sønavn *Fatli, dannet af fe till; Vandet
kan efter sin Form godt have været lignet ved et Baand. Det svenske
Sø-navn Fiiturn antages af Hellquist (Studier öfver de svenska sjönamnen. S. 160)
at være samme Ord som det med fe till beslægtede fjqturr,
gammel-svensk fiætur, Lænke («Sammenligningsnavn«, Indl. S. 38). Den her
opstillede Forklaring er dog meget usikker.
.37. Fasselandsneset. Udt. fasselannsnese. — Næsset 1668.
Nessit 1723.
38. Toreland. Udt. torelann. — Torland St. S. 320.
Toereland 1668. Torreland 1723.
♦Þóruland; af Kvindenavnet Þ ó r a (Tora). Se PnSt. S. 254.
39. Lian indre. Udt. W ann. — Lien 1668. 1723.
40. Lian ytre. — Lien 1723 (udgaaet fra Fasseland).
41. Skjeggestad. Udt.sjæggesta.—Scheggestad 1668.
Schiegge-stad 1723.
*Skeggjastaðir; sandsynligvis af det gamle Mandsnavn Sk eg g i.
Her er ingen Anledning til at tænke paa Sideformen Skeggir (jfr. Bjelland
GN. 69). Se PnSt. S. 221.
42. Polisen. Udt. po’nsen. — Pundtsen 1723 (udgaaet fra
Fasseland).
Maaske Forkortelse af punds leiga eller punds sáð, sigtende til
Landskyldens eller Udsædens Størrelse (et Pund).
43. Støle ytre. Udt. støle. — Sthodle med Eigestodulen DN.
VII 809, 1543. Stolle 1594 »/». 1619. Yttre Støele 1668. 1723.
Jfr. GN. 4. «Eigestodulen» er *Eikistoðull, af eiki n. (Indl. S. 48).
44. Engehaven. Udt. ængehaven. — Engehagen 1668. 1723.
Om denne Udtale af ha gi se Randøsund GN. 88, 13.
45. Aas ytre. Udt. ås. — Yttre Aas 1723.
Jfr. GN. 96.
46. Kvaafjord. Udt. lcvå’fjår. — [Qvafiord ASt. 88].
Qua-fiord 1594.’/i- 1612. 1619. Quafiord med Tiønnen, Halen og
Qua-fiordnæs 1668. Qvaafiord (PI. Woyen) 1723.
*Kváöufjorðr? Af Navne, som kunne antages at staa i Forbindelse
med dette, kan anføres: Kaatorp i Rakkestad (Kuadoþorp RB. 158),
Kva-rud i Spydeberg (Kuadorud RB. 177), Kodal, nu Sognenavn i Andebu
(K wad a dal RB. 56, K vod al 1376, Ku ad al RB. 197), Kvaastad i Holt,
Kvaavig i Lyngdal (GN. 170; K aa nik DN. V 518, 1443), Kvaastad i Bruvik
(i Kuæðostaðom BK. 61 a). O. R. har antaget (Bd. I S. 58), at der til
Grund for disse Navne ligger et Elvenavn K v a ð a f., som han formoder staar
i Forbindelse med kveiia, kvæde, synge. Nutidsformen Kodal i Andebu
kan imidlertid ikke være opstaaet af *Kvoðudalr; den forudsætter en
ældre Form "Kváðudalr, hvoraf * K ó ð u d a 1 r, af et Elvenavn K v á ð a,
og dette ligger vist ogsaa til Grund for de fleste andre ovfr. anførte Navne.
Rygh. Gaardnavne IX.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
