Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
LI STEK OG MANDAL AMT
S. B. har antaget (NE. S. 323), at K v á ð a staar i Forbindelse med k v á 5 a f.
Kvade, Harpix, og at Navnet skriver sig fra, at Elven gaar gjennem
Naale-skov (med Træer med megen Harpix). Da denne Forklaring af Navnets
Betydning synes mindre overbevisende, har jeg gjettet paa Sammenhæng mellem
Elvenavnet K v á ð a og det under Randøsund GN. 97 nævnte Ord * k ó ð n.,
grundt Sted i Yand, grund Fjord (se nærmere herom Bd. Yl S. 171), hvad
der kan passe ved Elven i Kodal. Der synes ogsaa at have existeret et
Elvenavn K v æ ð a, som sandsynligvis staar i Forbindelse med K v á ð a. Da
man i det nuv. Folkesprog ånder Kvæda f. ved Siden af Koda (opstaaet af
* k v á ð a) f. i Betydningen Raamelk, forklarer Magnus Olsen begge disse
Elvenavne af disse sidste Ord og sammenligner med andre lign. Ord, som
ligge til Grund for Elvenavne (mjólk f.; skyr n, Surmelk; Kabbretta,
Ostevælling; Gumbe m., Sødost); saadanne Navne sigte vel i Almindelighed
til grumset, leret Beskaffenhed af Elvens Vand (se nærmere herom Bd. XI
S. 320. 373). Gaarden Kvaafjord ligger inderst i Kvaafjorden, hvor en ganske
kort Bæk løber ud fra Kvaafjordtjernet. Ved Bækkens Udløb er Fjorden
grund; om Bækken kan vades, ved jeg ikke. Det kan maaske bemærkes, at
en Vik paa Fjordens Østside efter Kystkartet heder Melkevigen. Jfr. ogsaa
Bjelland GN. 74. Om Muligheden af en anden Forklaring af dette Navn se
S. 172. — Af Underbrugene maa Navnet «Tiønnen» sigte til Kvaafjordstjernet;
om «Halen» se Indl. S. 52 under h a 1 i. «Woyen» er v ågr m. (Indl. S. 84)
i bestemt Form.
47. Ramsdalen ytre. Udt. rammsdalen. — Yttre Ramsdal
1668. 1723.
Jfr. GN. 34.
48. Kvaafjordneset. Udt. kvafjbrnése. — Quafiordnes 1612.
Quafiordnæs 1668 (da Underbrug til GN. 46).
49. Tjaum. Udt. Tgaum. — Tiømme 1612. Thiøm 1619. Tiomb
1668. Tiøm 1723.
"Tjómr m. ? Navnet er muligens beslægtet med Ønavnet Tjømø, i
gammel Form Tjúma f. Det sidste Navn holder S. B. for beslægtet med
tau mr m., Reb, Tømme, Streng, Snor, — om Øen altsaa: den langstrakte
(Bd. VI S. 251). Gaarden Tjaum ligger ved Tjaumsfjorden, og Navnet har
maaske opr. tilhørt den sidste. Fjorden er ved Mundingen temmelig
indelukket, og Indsejlingen er ikke ganske let (Den norske Lods. III S. 55). Ifølge
Kystkartet maa den foregaa gjennem en smal Rende i den ydre Del; mulig
kan Navnet sigte til denne. Gaardnavnet har alm. været skr. Tjøm.
50. Eigeland ytre. Udt. eigelann. — Æikeland DN. VII 413,
e. 1435. Ekeland DN. VII 705, 1528. Eigelandt DN. VI 817, 1557.
[Egeland ASt. 88], Egelannd 1594. Vi- Egeland og Yttre Eigeland
1668. Eegeland og Yttre Eegeland 1723.
Eikiland; se Vennesla GN. 10. Jfr. GN. 26.
51. Løkke. Udt. løkke. — Løchen 1668. 1723.
Se Indl. S. 66 under lykkj a f.
52. Homme. Udt. hamme. — Homme DN. VII 842, 1564.
[ASt. 88], Hom 1594.Vi. Homme 1612. 1619. St. S. 322. Homme
med Helde 1668. Homme 1723.
Se Øvrebø GN. 7.
53. llnderø. Udt. unnerøi. — Vnderøn DN. VIII 855, 1564.
[Underø ASt. 88]. Vnderøø 1594.’/a. Vnnderøe 1619. Wnderøen
1668. Underøen (Pl. Naversund og Næse) 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
