Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
LI STEK OG MANDAL AMT
St. S. 323. Øfre Suinnevig, Nedre Suinewig 1668. Øvre og Nedre
Svennevig 1723.
*Svínavík? Stedet ligger ved en Vik af Remesfjorden. Svenevig i
Spangereid og i Lyngdal (GN. 62 63) samt Svennevig i Eide, Nedenes,
antages i PnSt. S. 242 efter de existerende ældre Former at indeholde Dyrenavnet
svin, ikke Mandsnavnet S v e i n i (hvoraf Svenerød i Tjølling). Efter
Udtalen kunde det dog ligge nærmere at sætte disse Navne i Forbindelse med
oldn. svina, s v e n a, svinde, aftage, forminskes (t. Ex. om uroligt Hav), i
nuv. Folkesprog svina, svinde ind, svena, sagtnes, stilles, — altsaa om rolige
Viker, hvor Bølgegangen aftager. Forklaring af dette Ord har S. B. (Bd. IV, 2
S. 5) foreslaaet for Svennes i Biri (a S w e n æ s DN. II 505, 1424).
135,6. Finnøen. Udt. ß’nnøia.
Nogle Smaaøer udenfor Remesfjorden. Navnet hører vist sammen med
det under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning anførte Finnasund;
se derom ndfr.
136. 137. Rerne østre og vestre. Udt. rema. — [i Remmen
DN. XV 83, Indholdet af et Brev fra 1470 gjengivet i et Brev fra
1545], Remme [ASt. 88], 1594.V^Vi. 1612. 1619. Østre Remme og
Vestre R. med Indre Imbsøe 1668. Østre og Vestre Remme 1723.
Efter Nutidsformen kan Navnet være Flt. af r i m i m., langstrakt
For-høining, Jordryg eller Bjergryg (Indl. S. 70). Hvis man kan stole paa den
ovfr. anførte Form i Remmen, kan Reme være opr. * R i m i n, en
Sammensætning af rim i med vin (Indl. S. 85). Munch, som ikke kjendte
Brevet fra 1470 (1546), har gjettet paa, at den gamle Form har væres Re i min
(Norge i MA. S. 134), hvad der dog ikke stemmer med Udtalens é.
138. Udvaare. Udt. xidvåre. — Vdvaare 1594.7a. Vduore
1612. Vdvaare 1619. Wduare 1668. Udvahre 1723.
Gaarden ligger paa den inderste 0 i Øgruppen Vaarene (Vaarøerne)
söndenfor Remesfjorden. Efter Kystkartet (og Amtskartet) skal denne 0 have
Navnet Vaate (Vaarø), efter Rektangelkartet, Indvaare. Sydligst i Øgruppen
ligger en 0, som fører Navnet Udvaare. Efter Gaardnavnet at dømme, har
vel den 0, paa hvilken GN. 138 ligger, opr. baaret dette Navn (* U t v e r, et
Udvær, egentlig Fællesord, hvorom se under Søgne GN. 91, S. 60 foran); da
man senere fandt Grund til at give den anden 0 et Navn, flyttedes Navnet
Udvaare over paa denne, som var det yderste Vær, hvorefter den inderste
som Modsætning kom til at hede Indvaare, medens Gaarden flk beholde det
opr. Navn. I Topograph. Journal III. H. 12 S. 39 kaldes den skyldsatte 0
Udvaare.
139. 140. Imsa vestre og østre. Udt. immsa. — [Jmszø
DN. XV 83, Indholdet af et Brev fra 1470 gjengivet i et Brev fra
1545]. Westre og Øster Imbsøe 1668. Vestre og Østre Imsøe 1743
(Østre I. da under Reme).
Endel Stedsnavne, som nu begynde med Ims-, Imes-, Imis-, synes at
være dannede af et Elvenavn I rn s, som er forklaret af Adj. ýmiss, i en
Del af Landet nu udt. imis: afvexlende, foranderlig (sigtende til pludselig
stigende og aftagende Vandmasse). Som Ønavn maa dog Navnet efter al
Sandsynlighed have en anden Oprindelse og være at sammenstille med endel
andre Navne, afledede med -s og -sa, som synes at være opr. Ønavne, t. Ex.
Heiðz, nu Heissen, i Borgund Sdm., Vixa eller Vixa, nu Viksen, i Sund,
* B r i m s a, nu Brimsø, i Rennesø, og Brømsen, udenfor Tusteren, * E i ð z a,
nu Idse, i Strand i Ryfylke (jfr. Bd. XIII S. 186). Imsa heder ogsaa en 0
ved Kvitingsø. Et Ønavn *Ims synes at maatte være afledet af im n.,
Støvlag, tyndt Belæg af noget. Hvortil et saadant Navn kan sigte, kan jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
