Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. SPANGEREID
175
intet bestemt sige om. Mulig kan i in i gammel Tid ogsaa have været brugt
om Skum eller Vandstov; «Rodens Grundbetydning maa være: opløse sig i
Smaapartikler» (Falk u. Torp. Norweg.-dän. etymol. Wörterb. I S. 189 under
Em). — Navnet har alm. været skr. Imsø. Da Brevet i DN. XV har
Remmen (GN. 136. 137), men J m s z ø, uagtet nu begge Navne ende paa -a,
kan der mulig i ældre Tid have været en Tradition om, at det første Navn
har endt paa -en ( in) og altsaa været en Sammensætning med vin.
141. Remesvig. Udt. remasvig. — Remmiswig 1668.
Rem-mesvig 1723.
Sms. med Gaardnavnet Reme (GN. 136. 137).
142. Feland. Udt. felann. — Felland 1619. Feland 1668.
Fæland 1723.
Vel sms. med f é n., Fæ, Kvæg. Jfr. GN. 145.
143. Bjerge. Udt. bjærga. — Bierge 1594.72. 1612. 1619.
1668. 1723.
•Bjargir, Flt. af bjçrg f., hvorom se Indl. S. 43. Ligger under
Hestheia.
144. Haavestøl. Udt. ha vestøl. — Hoffuerstøele 1668.
Haavor-støl 1723. — Herunder indgaaet Berrigsødegaard 1668. Bergs
Ødegaard 1723.
Se Aaseral GN. 15. Afledning af Adj. hår, høi, passer til
Beliggenheden.
145. Hesteland. Udt. hcésstélann. — Hesteland [ASt. 88],
1594.7i. 1612. 1619. St. S. 322. 1668. 1723.
•Hestaland; afhestr, Hest. Jfr. GN. 142.
146. Hægeland. Udt. hægelann. — Hegeland 1612.
Hegge-land 1619. Hegland 1668. 1723.
•Helgaland; se Øvrebø GN. 13. Jfr. GN. 173 ndfr.
147. Støle. Udt. støle. — Stølle 1619. Støele 1668. 1723.
Se Randøsund GN. 80.
148. Lindland. Udt. linnlann. — [Linland ASt. 88].
Lin-lannd 1594.7a. Liland 1619. Linland 1668. Lindland 1723.
•Lindland; af Trænavnet lind f., Lind. Jfr. Vanse GN. 110.
Lindeland haves i Fjotland (GN. 12), i Nes (GN. 86) og i Siredalen (GN. 25).
149. Møgedal. Udt. møjedal. — Møgedal 1594.7i- 1612. 1619.
Møgedal med Lille Møgedal 1668. 1723.
•Mykidalr. Samme Navn ogsaa i Liknes (GN. 75), i Helleland og i
Høiland i Stavanger Amt samt i Nutidsformen Mykjedal i Nes Rom. (i M y k
i-d a 1 e RB. 472). Samme Forled utvivlsomt i Mykines (DN. I 315. II 620.
X 203), nu Møkkenes i Stokke, og i Møkenes i V. Toten. Synes at maatte
være sms. med m y k r, m y k i f., Møg (Bd. II S. 348). Grunden, hvorfor
dette Ord sammensættes særlig med dalr og nes, er ikke sikkert paavist.
Mykines, Mykjunes heder en af Færøerne (skr. Mykines c. 1400),
og J. Jakobsen har gjettet paa, at dette Navn kunde sigte til Guano (Nord.
Tidsskr. f. Filol. XVII S. 67). Denne Forklaring kau være rimelig ved
Sammensætning med nes, men synes ikke brugelig for Sammensætningerne med
dalr; her ligger maaske, ligesom ved det af m y k r afledede Gaardnavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
