Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
LI STEK OG MANDAL AMT
Myking, Tanken paa frodig Jord nær (O. R. i Daae, Kv. S. 103). Magnus
Olsen har pegt paa, at flere Gaarde af Navnet Myking have Jord af stor
naturlig Frugtbarhed, saa at kun lidet Overgjødsel trænges (Bd. XI S. 297).
Af forskjellig Oprindelse er Møgland i Holme (GN. 26).
150. Vaaland. Udt. valann (nogle sagde vorrlanri). —
Waa-land 1668. 1723.
•Våland? Hvis Udtalen vå’- er den bedst hjemlede, er Iste Led
maaske det Ord v á f., der forekommer en enkelt Gang i Oldn. og er
forklaret som en Sideform til eller ialfald omtrent ensbetydende med r á
(egentlig vrå), Vraa, Krog. Dette Ord synes at være brugt paa fl. St. som
Stedsnavn, som Vaa (og Vaagrend) i Rauland, 0. Telemarken, Vaae i Dal S. i Tinn,
i Voom (i Vaier), det gamle Navn paa Veierland i Stokke (Bd. VIS. 187).
Vaaland vilde altsaa have samme Betydning, som er anført under Roland i
Bjelland (GN. 68), hvad der kan passe til Beliggenheden ; Gaarden ligger for
sig selv mellem de lavere liggende Gaarde Møgedal og Njerve, og der fører
kun Stier op til den. Hvorledes Udtalen vó’rr- er opstaaet, har jeg ingen
Forklaring af. Navnet Vaaland findes ogsaa i Hetland og i Nærbø i
Stavanger Amt samt i 0. Moland, Nedenes, det sidste i Bd. VIII S. 46 forklaret
af va f., Skade, Ulykke.
151. Njerve. Udt. jOtrve. — Neruig 1594.’/i,Vi. 1612.
Ner-wiigh 1619. Øfre og Nedre Nerwig 1668. Øvre og Nedre Nierve 1723.
•Njorvi, formodentlig et Intetkjønsord i Dat. Navnet er nær
beslægtet med Gaardnavnet Nørve (egentlig Ønavn) i Borgund Sdm., skr. ’Ny r v i,
Nyrfi i flere Kongesagaer, som er Hunkjønsord. Begge disse Navne komme
af *nj<}rr, en Sideform af * n o r r, et i Oldn. tabt Adj., som har havt
Betydningen «smal, trang« (angelsachsisk nearu); Ordet findes i det gamle
Sprog kun i det oldn. Navn paa Gibraltaistrædet, som har Formerne N o r v
a-sund, Niorvasund, Nørvasund. Ønavnet Naaren (ved Y. Sulen)
kan antages at være Hunkjøn af Adj. *norr brugt som Navn (nu udt. ««’m).
Se S. B. i Arkiv f. nord. filol. XX S. 349. Væsentlig samme Navn som
Njerve er det svenske Søuavn Njärfven (Närfven), i gammelsvensk Form
•Niærve (’Nærve); se Hellquist, Studier öfver de svenska sjonamnen
S. 430.
152. Stokke. Udt. stakka. — [Stoekæ DN. XV 100, 1498],
[Stocke DN. XV 702. 703. 1549. ASl. 88], Stoche 1594.Vi. Stocke
1619. Stoeche med Stoechebache (og Lundal særskilt skvldsat) 1668.
Stoche 1723.
•Stokkar, Flt. af s t o k k r m., hvorom se Indl. S. 79. Her vil neppe
kunne opstilles nogen sikker Mening om Ordets Brug som Stedsnavn. —
«Lundal» vel af lun dr m., Lund.
152,4. Hollen. Udt. hø’llen.
Se Søgne GN. 27,2. Ved Lenefjorden; her er ingen Elv. Her har været
et Strandsted.
153. Midbø. Udt. mibbe. — Midbø [DN. XV 702, 1549. ASt.
88]. 1594. Vs. Midbøe 1612. 1619. 1668. 1723.
• M i Ö b æ r, «Midtgaarden». Se ved Hogetwn under «Forsvundne Navne»
ved Herredets Slutning.
154. Præsthus. Udt. præ’ssthús. — [Presthws DN. XV 702,
1549]. Presthus DN. VII 843. 844, 1564. [Præsthus ASt. 88],
Presthus 1594.Vi. 1612. 1619. 1668. Presthuus 1723.
•Presthús; maa have været Præstens Bolig i MA. Se ved Hogetwn
under «Forsvundne Navne>.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
