Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
LI STEK OG MANDAL AMT
164. 166. Vaage øvre og nedre. Udt. vaga. — Voge 1594.
Vs,1/!. Woge 1612. 1619. Øvre og Yttre Waage 1668. Øvre og
Nedre eller Yttre Waage 1723.
*Vágar, Flt. af v ågr m. (Indl. S. 84); her er flere smaa Vaager.
165. Kilen. Udt. tø’len. — Kiilen 1668. 1723.
Se Indl. S. 60 under kiil m.
167. Syrdal. Udt. sy r dal — Syhrdal 1723.
Se S. Undal GN. 181. Ogsaa her er et lidet Vandløb.
168. Stusvig. Udt. stiísvíg. — Studs Viig 1594.Vi. Studzuig
1612. 1619. Stutzwig 1668. Studsvig 1723.
Se Holme GN. 44.
169. 171. Jørenstad ytre og indre. Udt. pr sta. —
[Jørgenstad ASt. 88], Jørenstadt, Jørgenstadt 1594.V*,1/«- Jørgenstad 1612.
1619. Yttre og Indre Jørgenstad 1668. 1723.
*J<jrundarstaðir; af det endnu brugte Mandsnavn Jørund (J o
r-u n d r), nu tildels udt. Jøren og forvexlet, ogsaa i Gaardnavne (som her),
med det paa samme Maade udtalte nyere Navn Jørgen. I Nutidsformen
Jørstad findes Navnet paa adskillige Steder, deriblandt her i Amtet i Vanse
(GN. 84). Se PnSt. S. 151.
171,3. Dammen. Udt. dammen.
170. Launes med Sandvigen. Udt. lau nes. sannviga.
Har alm. været skr. Langnes, men er vel samme Navn som Launes i
Halsaa og Hartmark (GN. 9), altsaa opr. "Laufnes.
172. Haraldstad. Udt. harållsta. — Haralstadt 1594-Vsi.
Harrildstad 1612. Harildstad 1619. 1668. 1723.
*Haraldsstaðir;jfr. Øislebø GN. 7, Bjelland GN. 53.
173. Hægeland paa Neset. Udt. hæ gelann. — Heggeland 1619.
Hegland 1668. Hegland paa Nessit 1723.
*Helgaland; se Øvrebø GN. 13. Tillægget «paa Neset» givet til
Adskillelse fra GN. 146. Neset er Lindesnes-Halvøen.
174. Mønestad. Udt. mö’nesta. — Mønestad 1594. Vi- 1612.
Mønnes tad 1619. 1668. 1723.
Den Høide, ved hvilken Gaarden ligger, kunde efter sin Form nok have havt
Navnet M een ir, egentlig; Tagryg paa et Hus, og Gaarden efter denne være
kaldet *Mconisstaðir. Da Gaarden hører blandt de mindre Gaarde her,
tør det dog være tvivlsomt, om dette er et gammelt Navn, dannet ved
Sammensætning med s t a ð i r. Vi have vel her Ordet mylnustaðr m., Sted,
hvor der staar eller har staaet en Mølle (se Fritzner under Ordet). Ordet
mylna (mjulna) kan i dermed sms. Stedsnavne antage forskjellige
Nu-tidsformer (se Indl. S. 68), deriblandt Møne- (se t. Ex. Mønnerød i Andebu,
udt. mø’we-, Bd. VI S. 174). Møne- kan være opstaaet af Mylnu-,
hvorimod Mjun- (se Laudal GN. 40) er opstaaet af Sideformen Mj ulnu-,
175. Grønsfjord. Udt. grø’nnsjör. — Grønnsfiord 1619.
Grøns-fiord 1668. 1723.
Gaarden har Navn efter den store Fjord, ved hvilken den ligger.
Grøns- sees andensteds at kunne være opstaaet af * G r æ n i n g s-, Gen. af
•Græningr, Navn paa et Vand, givet efter grønne, frodige Omgivelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
