Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. SPANGEREID
179
(Bd. XI S. 225). Denne Oprindelse kan det dog ikke have her, da
Grøns-fjordens Omgivelser ere golde og triste. Fjorden selv er vistnok meget dyb,
men da der i dens Indløb ligger en hel Del Baaer og Skjær, kan den maaske
efter disse have havt Navnet *Grynningr, afledet af grunn n., grundt
Sted i Vand. Grønningen er Navn paa en Mængde Indsøer og tør som
saadant vist oftest være at aflede af g r u n n n. eller af Adj. g r u n n r (jfr. Bd.
XV S. 143). En hel Del Smaaøer, Skjær og Baaer nær Flekkerø udenfor
Kristiansand kaldes Grønningerne, hvilket Navn vel er at aflede af grunn.
Paa senere Sammensætning af et usammensat Fjordnavn med fj ijr ðr haves
Exempler allerede fra MA., saaledes Hvinir og H v i n i s f j o r ð r. Mulig
er dog den opr. Form *GrynnisfjQrðr, af et *grynni n., afledet af
grunn, som ikke findes i den oldn. Literatur, men kjendes fra det nuv.
Folkesprog (se Aasen under Grynne). Om den nuv. Udtale af fjqrðr som
sidste Led se Indl. S. 50.
176. Hovde. Udt. hå’bda. — Haabde 1594. Va. Hoffde 1612.
1619. Hofde 1668. 1723.
*Hofði m.; se Indl. S. 58 under hqfuð. Nutidsformen er vistnok
Dativ. Ligger paa et Nes ved Grønsfj orden.
177. Gitlevaag. Udt. ji’ttlevåg. — Gisle Vogh 1594.Vi.
Gisle-uog 1612. 1619. Gitlewoeg 1668. Gitlevog 1723.
*Geisluvágr; se under GN. 179.
177,7. Haugen. Udt. hau’en.
178. Trolleskei. Udt. tråddes jei. — Trodleschei 1668.
Trolle-sehey 1723.
•Trollaskeið. Om Betydningen af s k e i ð se Indl. S. 75. Sagn
om Trold maa vel have været knyttet til Stedet. Trolleskeia findes som
Brugsnavn i Liknes (GN. 139,20).
179. Gitlestein. Udt. jittlestein. — Gislestenn 1594. V».
Gisle-stehn 1612. 1619. Gitlesteen 1668. 1723.
’Geislusteinn. Fra Lindesnes af vestover udtales opr. - s 1 nu som
-ti. Gitle- i sms. Navne kan vise tilbage til det gamle Mandsnavn G i s 1 i
eller til Elvenavnet G e i s 1 a. Da baade GN. 177 og 179 ligge ved samme
Bæk, Gitlevaag ved dens Udløb, Gitlestein længer oppe, tør man sikkert
antage disse Navne for sms. med Elvenavnet. G e i s 1 a er dannet til g e i s 1 i m.,
Straale, i Tilknytning til dette Ords antagelig opr. Betydning: Stav. Navnet
synes altsaa at sigte til ret Løb, hvad der her ialfald synes at passe for en
Del af dette, og Elvenavne sees oftere at være givne med Hensyn til et
enkelt Afsnit af Løbet. Se NE. S. 69. Hvilken Betydning s t e i n n (Indl.
S. 79) her har, kan jeg ikke oplyse.
180. Mydland. Udt. mfddann. — Mydlanndt 1612. 1619.
Mydland 1668. 1723.
»Myrland; se S. Undal GN. 6.
181. Dalland. Udt. dalann. — Dalland 1612. 1619. Dallen
1668. Dahlen 1723.
♦Dalland; Sammensætning af dalr m., Dal (Indl. S. 47) med land.
Samme Navn her i Amtet i Herred (GN. 6). Efter Udtalen kunde Navnet
ogsaa være bestemt Flt. af dalr (jfr. Grindum GN. 32); men de ældste
Former og Beliggenheden mellem andre Gaarde, hvis Navne ere sms. med
land, gjør den givne Forklaring sikker. Naar -11 her ikke er gaaet over
til -dd (jfr GN 178), har vel dette sin Grund i Vellydshensyn, da Navnet
begynder med D-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
