Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
LI STEK OG MANDAL AMT
54. Gjeldal. Udt. jéttdal. — Gieldall 1594.Vi. 1600. 1612.
1619. 1668. 1723.
Gaarden ligger ved en Bæk, og Navnet kan være opr. *Gjallardalr,
af Elvenavnet Gjcjll, den gjaldende, den som giver stærk, skarp Lyd. Se
NE. S. 70. Har ogsaa været skr. Hjeldal.
55. Elie. Udt. ætte. — [Elie ASt. 89], Ellde 1594.Vx- Elde
1612. 1619. Elie St. S. 336. Elde 1668. 1723.
Mulig egentlig Elvenavnet Elda (NE. S. 41), som andensteds synes at
forekomme som Gaardnavn (Bd. II S. 73); det antages at kunne forklares af
ei dr m, Ild, og at sigte til Vandets Kulde («sviende som Ild»). Gaarden
ligger ved Sammenløbet af et Par Bække, hvoraf dog den største synes at
have havt et andet Navn (se under GN. 54). Der hører Skov til Gaarden,
og man kunde, da opr. *Elri(s)setr er skr. Ellisætir i 1427 (DN. XII
154), tænke paa et Elvenavn * E1 r a, afledet af <jlr, Older, Oretræ; men
dette vilde vistnok have faaet en Nutidsform Ære (jfr. GN. 96 og NE. S. 42 f.).
Naar Munch (Norge i MA. S. 133) opfører Elgjar som gammel Form, er
dette uden nogen Hjemmel. Navnet Ellenes er vel opr. *Eldunes. Denne
Gaard er Nabogaard til Elie, men da den ligger temmelig langt borte fra den
Bæk, der kan være Tale om, er vel lste Led Gaardnavnet Elie og ikke selve
Elvenavnet; maaske er Ellenes egentlig en af Elie udskilt Part.
55,6. Lega. Udt. le ga.
Folkesprogets Lega f., her formodentlig i Betydningen: Liggested i
Udmarken for Kreaturer; jfr. det forsvundne «Buelæg» i Spangereid (S. 181).
56. Sigersvold. Udt. siggersvåll. — Siersvold 1594.Vi.
Seyers-woldt 1600. 1612. Seiersvold ’l619. 1668. Seyersvold 1723.
Efter PnSt. S. 212 og Thj. VSS. 1891 S. 224 opr. »Sigarsvqllr.
Mandsnavnet S i g a r r synes at have været oftere brugt i Danmark i MA.;
men i deu norrøne Literatur findes det kun som Navn paa sagnhistoriske
Personer. O. R. har ment at have fundet det brugt i Norge paa et Par
Steder i DN. i Breve fra den senere MA. og temmelig ofte paa Vestlandet
ved Begyndelsen af 16de Aarh.; men dette kan være usikkert nok, da
vedkommende Navneformer ogsaa kunne henføres til det hyppig brugte Sigurðr
(se Lind Sp. 875). Dog synes Fadersnavnet Sigarsson (DN. XVIII 67,
1453) nærmest at indeholde S igår r; men angjeldende Brev er rigtignok
kun bevaret i en Afskiift fra 1640. Navnet maa dog sikkert forekomme i
flere sms. Gaardnavne, blandt hvilke Sigersvold regnes i Thj. VSS. 1891 S. 224.
Da der et Par Gange forekommer et Mandsnavn Siggarðr, Sigarðr
(Sighardzson DN. X 84, 1405), er der dog en Mulighed for, at
Sigersvold kan indeholde dette. Som sagnhistorisk Stedsnavn forekommer
Sigars-v ell i r i 2 Eddadigte, Digtet om Helge Hjørvardsson og det første Digt om
Helge Hundingsbane. — Paa et steilt Fjeld ovenfor Gaarden, paa hvilket den
lille Gaard Salen (GN. 57) ligger, skal der have været Levninger af Mure,
vel en gammel Bygdeborg. Peder Claussøn ansaa dem for Ruiner af et Slot
og forklarer Sigersvold «af Kong Siger eller Sigurd» (Saml. Skr. S. 319). Nu
skal der ei findes Spor tilbage af disse Levninger (Aarsber. fra Foren. t. n.
Fortidsmind. Bev. 1882 S. 26). Sigersvold er et af de mange Steder i de
nordiske Lande, hvortil Folketroen har stedfæstet Sagnet om Hagbard og
Signe, Kong Sigars Datter.
57. Salen. Udt. salen. — Sall 1619. 1668. Sahlen 1723.
Forekommer paa fl. St. som Navn paa mindre Gaarde. Er vist altid at
forstaa som s q ð u 11 m., Sadel, sigtende til en sadelformet Indsænkning i
eller mellem Høider, eller til Fjelde, som have en saadan Indsænkning
(Indl. S. 81).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
