Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. VANES 193
58. Frøisti. Udt. frøisti. — Frøsthienn 1594.74. Frøstienn
1600. Frøstehe (!) 1612. Frøsteen 1619. Frøisteen 1668.
Frøy-steen 1723.
•Frøyssteinn? Om 1ste Led se under GN. 98. Om Nutidsformer
af s t e i n n som sidste Led se Indl. S. 79. Gaardnavnene Freste, Fresti i
Ramnes og i Sem indeholde teigr som sidste Led (i Frøysteighi RB.
62. 209); men ved det her omhandlede Navn tyde de bevarede ældre Former
bestemt paa Sammensætning med steinn. Jfr. StK. S. 316. Hvad sidste
Led sigter til, kan jeg intet oplyse om; Gaarden er Nabogaard til Salen og
ligger som denne høit.
59. Knudstad. Udt. Tcnusta. — Knudstad [ASt. 88]. 1594.74.
Knudstadt 1600. 1612. 1619. Knudstad 1668. 1723.
*Knútsstaðir; af det opr. danske Mandsnavn K n ú t r, som først
efter 1300 blev mere alm. brugt i Norge (Lind Sp. 697 ff.). Se PnSt. S. 162.
I Matrikelen af 1905 skr. Knutstad.
60. Aasalvigen. Udt. å"saUvia. — Osulwiig 1668. AasuJfvig
1723.
Sms. med Trænavnet Asall (sorbus aria). I Matrikelen af 1905 skr.
Aasalviken. Har alm. været skr. Aasulvig, som om det var sms. med det
gamle Mandsnavn Asulfr, hvoraf vistnok Aaserud i N. Eker (Aasulffrudt
St. 82).
61. Skagelien. Udt. skdgelia. — Sckagelie 1668.
Schage-Lie 1723.
*Skagalíð. Indeholder Gen. af det flg. Gaardnavn i ubestemt Form.
At Navnet ikke er af ny Oprindelse, sees af Udtalen med -ge (opstaaet af
-ga), medens GN. 62 nu har -je (opstaaet af -gi).
62. Skagen. Udt. slajen. — [Skage ASt. 88]. Skaghe 1594.74.
Skagge 1600. Schayenn 1612. Skaien 1619. Sckaijen 1668. Schaven
(PI. Schomsvold) 1723.
•Skagi(nn), hvorom se Indl. S. 74. Navnet har i gammel Tid vel
kun været brugt i ubestemt Form. — «Schomsvold» findes paa Karterne i
Formen Skumvold. Hvis Formen med -s er den rigtige, indeholder Navnet
vistnok det gamle Mandsnavn Skumr, som forekommer paa Island c. 1000,
men hvoraf der kun findes svage Spor i Norge. Denne Oprindelse antages
for Skomsvold i Fosnes (PnSt. S. 226).
63. Kjørvigen. Udt. tørrvia. — Kyruik DN. XII 74, 1347
(efter Afskrift fra 1427). Kyruiken DN. XII 157, 1427 (MB. 180).
[Kiørvig ASt. 89]. Kiørviig 1594.7*. Kiøruig 1600. 1612. 1619. 1668.
Kiøruigen 1723.
Kyr vik, den rolige Vik, sms. med Adj. kyrr (jfr. GN. 13). Ligger
ved den inderste Del af Eidsfjorden, som danner en trang Poll. Det maa
være denne Gaard, som menes ved Kørnewiik DN. XII 196, 1463 (i
Afskrift fra 17. Aarh.); men denne Form maa bero paa Skrivfeil. I Matrikelen
af 1906 skr. Kjørviken.
64. Duvold. Udt. duvåll. — Duvold 1594.74. Duuoldt 1600.
1612. Dueuold 1619. Duewold 1668. Duevold 1723.
Vel ’Dúfuvqllr, af Fuglenavnet d ú f a, Due, eller af dette Ord brugt
som Tilnavn (K. Rygh S. 12), jfr. Bd. II S. 146. Ordet forekommer saa ofte
i Stedsnavne, at det tør være rimeligst, at disse skrive sig fra, at Vildduer
have holdt til ved Stedet.
Rygh. Gaardnavne IX.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
