Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. VANES
199
DN. III 128, 1322; i Frøy- RB. 485. 487). Desuden anføres i RB. to nu
ikke kjendte Gaarde: af Frøylandum (RB. 40), under Skedsmo Kirke,
og Frøylander (RB. 17), under Mælum K. i Solum. Som gammelt
Bygdenavn har et tilsvarende Navn været brugt, Fællesnavn for Trøgstad og Askim
Herreder i Smaalenene, i de ældste Kilder i Flertalsform (a Fræylandum
DN. IV 111, 1316; a Fræylaundum DN. III 147, 1330 osv.), senere i
Entalsform (a Frøyland RB. 285. 450;Frøylans skip r. DN. IV 550,
1405 o. fl. St.). Sammen med disse Navne er ogsaa at anføre Frøland i
Sauland S. i Hjartdal, udt. fWrann (iFrølandom, i Frøylandom DN.
X 74, 1395; i Friolondhom DN. XI 169, 1451; a Frølandhe DN. II
611, 1456; i Fr ol an dh DN. III 674, 1471; a Frølandlie DN. XV 91,
1485). O. R. har antaget (Bd. I S. 371. II S. 281), at F r ø y 1 a n d (-1 a n d i r)
kan komme af et af Gudenavnene Frøy r eller Frøyja, i første Tilfælde
sms. med Navnets Stamme, i sidste opr. ’Frøyj uland. Da Frøy-
forekommer betydelig hyppigere end Frøys- i sms. Stedsnavne, antager
derimod Hj. Falk (Bd. V S. 7), at der er overveiende Sandsynlighed for, at
Frøy- er Stammen i F r ø y r, idet han ikke holder det for rimeligt, at
Frøyju- kunde sammendrages til Frøy- saa tidlig som i 14de Aarh., og
finder det usandsynligt, at Dyrkelsen af Frøyja skulde have afsat flere
Spor i Stedsnavne end Dyrkelsen af F r ø y r. Allerede O. R. har (navnlig
Bd. II S. 281) gjort opmærksom paa, at man ikke tør holde Forklaring af
Gudenavn for sikker, og i den sidste Tid har A. Noreen udtalt sig bestemt
imod denne (i «Festskrift til H. F. Feilberg», 1911. S. 276 f.). Da Frøland i
Sauland, som ovfr. anført, i MA. findes skr. F r i o- ved Siden af Frøy-,
Frø-, antager Noreen, at vi i Frio- have Adj. frjór, frugtbar (saa og
O. R. Bd. I S. 37), og ser i Frøy- en Sideform af dette Ord, *frøyr,
som vel ikke findes i den gamle Literatur, men kan antages at være bevaret
i Adj. frøy, som Aasen anfører fra Helgeland («tjenlig til Sæd, spiredygtig,
frugtbar, saftrig»). Til Støtte herfor anfører han Navnet Frøvold i Sigdal,
som i MA. fremviser lignende Sideformer (F r o a-, Frøy-, Frio-), og som
ogsaa O. R. har forklaret af frj ór (Bd. I S. 37). Denne for Frøland i Saude
høist sandsynlige Forklaring antager Noreen ogsaa for Navnet F r o y 1 a n d
(-lan di r) i Almindelighed, ogsaa der, hvor ingen Sideform Frjó-
foreligger. Ud fra de gamle Kilder vil for Tiden heller intet kunne bevises til
Fordel for Forklaring af Gudenavn; Sammensætninger med Stammen i F r ø y r
og med Adj. ®frøyr maatte skrives ens, og til Frøyland foreligger der
ingen Sideform Fr øyj uland (af Frøyja). Nutidens Udtaleformer give
kun liden Veiledning. I Frøiland i Time kan Frøi- være sammendraget af
Frøyju-, da Navnet nu har Enstavelsestone; men som sikkert kan dog
dette ikke ansees. Heller ikke af Gaardenes Beliggenhed synes nogen bestemt
Slutning om Navnets Betydning at kunne drages. Frøland i Vaaler ligger
ikke langt fra Svindal Kirke; men lige ved denne ligger Onsaaker. hvilket
Navn synes at indeholde Gudenavnet O ð i n n og nærmest skulde tyde paa
særlig Dyrkelse af denne Gud paa Stedet. Frøiland i Sogndal ligger ganske
nær ved Kirken. Frøiland i Hetland ligger i Riskekverven; denne Bygd er
først sent blevet eget Sogn, men i Nærheden af Frøiland ligger en Gaard
Hovland, af hvilket Navn man tør slutte, at der engang har været et
Sæde for Gudedyrkelse i denne Del af Herredet. Frøiland i Time ligger
langt fra Kirken; men et langt Vand skaffer dog bekvem Forbindelse mellem
de to Dele af Bygden. Frøiland her i Vanse ligger ikke i umiddelbar
Nærhed af Kirken; der ligger flere Gaarde imellem. Det bør imidlertid
bemærkes, at samtlige disse Gaarde ligge lavt og, med Undtagelse af den her
omhandlede, ved Vand eller Elv (det sidste Frøiland i Sogndal), hvad der kan
tale for Afledning af Adj. *frøyr. Det bliver dog da paafaldende, at denne
Form af Ordet, som efter de anførte Stedsnavne i sin Tid skulde have havt
en vid Udbredelse i Landet, nu kun synes kjendt fra Nordland. Til Fordel
for Afledning af Gudenavn synes derimod det forholdsvis store Antal af disse
Navne at tale, samt den Omstændighed, at vi her i Vanse have Gaardnavnet
Frøisti (GN. 58), som synes at maatte indeholde enten Frøy r eller F r øyj a,
formodentlig det første, da man ellers nærmest skulde vente Navnet udt. med
Enstavelsestone (jfr. Frøberg i Furnes, udt. frø’bbfåv, a Friæiubærghi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
