Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. VANES
201
Mulig kan det dog hore sammen med det under «Forsvundne Navne» ved
Herredets Slutning anførte «Klochstad».
107, 7. Brastad. — Se under Gaards-No.
Maa opr. have været en Part af GN. 100.
104.. Knivsland. Udt. kntvslann. — Kniffsland 1594.Vs.
1600. 1612. 1619. Knibslannd St. S. 342. Knifsland 1668. 1723.
*Knifsland. Efter Rektangelkartet ligger Gaarden paa en liden lang
og smal, isoleret Høide, som vel har havt Navnet *Knifr, Kniven. Dette
O/d synes ogsaa andensteds at have været brugt som Navn paa Høider (Bd.
VI S. 13).
105. Aamland med Yasbotn. Udt. ammlann. vässbåttn. —
x) Omland 1594.Vi. 1612. 1619. 1668. 1723. 2) Vadzsbotten 1619.
Watzbotten 1668. Wadsbotten 1723.
’) *Almland; se Halsaa og Hartmark GN. 31.
s) * Vatzbotn; ligger ved den østlige Ende af Præstvandet.
106. Helvig. Udt. hællvig. — (Gammelt Tingsted).
Hælgha-uika thinga DN. IX 257, 1439. Hælgewiik þinghaa DN. IV 646, 1442.
Hælgæwiik DN. IV 653, 1444. Helghawiik þinghaa DN. IV 706, 1468.
Helghæwiik pinghaa DN. IV 707, 1469. Hælgbawyka thynghstadh DN.
II 674, 1479. [Helgauik skibr. DN. XVIII 89, 1472], [Helvig ASt.
88. 89]. Hilluig 1594.Vi. [Hellvig ASt. 166], Heluig 1612. Hellvig
med Viße 1619. Helwig 1668. Helvig 1723.
H e 1 g a v i k. I PnSt. S. 125 opført under Mandsnavnet H e 1 g i. Det
kan dog ligesaa godt være sms. med Adj. h e i 1 a g r, hellig, og sigte til, at
Stedet har staaet i Forbindelse med hedensk Gudsdyrkelse. Gaarden ligger
c. 3 Km. østenfor Præstegaarden ved Helvigfjorden. At Gaarden har været
Tingsted, taler til Fordel for den sidste Forklaring. I Matrikelen af 1906
skr. Helvik. — Helvig forekommer desuden i Egersund S., udt. lue II-, skr.
Heluig c. 1520, her af uvis Oprindelse, maaske af hella f., Helle, fladt
Bjerg. Helvik i Rødø kommer af hella, og samme Oprindelse har
sandsynligvis Navnet Helviken i Kvinnherred og i Finnaas (Bd. XI S. 38. 137).
Helvik i Nesodden kan komme af et af Navnene H e 1 g i eller Helga, eller
af Adj. he il ag r, men ogsaa af hella; Helvik i Osen i S. T.bjems Amt
er derimod efter Udtalen opr. *Helgavik (eller *Helguvik). —Da der
ikke i dette Herred findes eller kan sees at have existeret nogen Gaard af
Navnet Helle, er det vistnok rimeligt, at Navnet Hellemyren, hvorom se
under GN. 25. 26, er sms. med Adj. heilagr; Myren ligger ikke langt fra
Vanse Kirke. Er denne Forklaring rigtig, taler den for, at Gaardnavnet
Helgavik indeholder det samme Ord. — «Viße> er oldn. v ei s a f., Sump,
Pyt. Fritzner oplyser (III S. 897), at «veisan er Navnet paa en tjorn i
Gaarden Helvigs Udmark paa Lister».
107. Straumsland. Udt. straumslann. — i Straumslandi
(-lande) DN. XII 32. 33, 1306 (efter Afskrift fra 1427). [Straumsland
DN. XII 90. 91 (efter Afskrift fra 1427). 151 (i Notitserne til
Munkelivs Brevbog af 1427)]. Straumslandh DN. XII 161, 1427 (MB. 187).
Slrømsland 1594. Vi. Strømßlanndt 1612. 1619. Strømsland 1668.
Strømsland med Holte 1723.
Straumsland; ved den korte Strøm mellem Indsøen Framvaren
og Helvigfjorden. — Om «Holte» se under «Forsvundne Navne» ved Herredets
Slutning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
